Velkommen til min blog - Min historie

Velkommen til min blog – Min historie

image
Hej med jer og rigtig hjertelig velkommen til min blog.

Jeg hedder Sofia og er en ung kvinde på 28 år (Deeeet lyder da næsten som starten på en job ansøgning ;) Men DET er det ikke :)

Jeg har om nogen haft et så vanvittig turbulent liv så folk ofte tror det er noget jeg finder på, kan kun sige gid det var.

Mit liv tog en kæmpe drejning der blev starten på et mareridt jeg ikke troede jeg ville overleve da jeg var bare 15 år. Der hvor mange former sig og finder deres plads her i livet.

Som helt lille blev mine forældre skilt, jeg boede med min mor som var mit kæmpe forbillede.

Af en eller anden grund begyndte jeg at lide af voldsom angst og OCD som 6 årig og jeg var så syg så syg. Gik til børne psykolog, kunne ikke være alene nogen steder, skulle spytte konstant i min bluse, gentage de samme ting og lave underlige lyde.

Led af angstanfald, panikangst, katastrofetanker og var helt sikker på at jeg ville miste min mor, dvs vidste jeg at hun skulle gå over et lyskryds, at hun skulle køre bil eller når hun skulle ud med sine veninder eller bare på arbejde var jeg i totalt angstanfald fordi jeg var sikker på at jeg aldrig ville se hende igen.

Alle sagde altid til mig der ingenting ville ske, og dengang var det desværre ikke så ”normalt” når børn led af sådanne ting som det er i dag, så jeg blev opfattet som et ”anderledes og besværligt ”barn af mange. Jeg blev i 5. klasse nødt til at skifte skole fordi jeg blev mobbet så meget, til sidst var jeg så syg at jeg ikke kunne sidde i klassen, hvilket forårsagede at min mor måtte tage med mig til undervisningen og det fandt de andre børn jo ikke helt naturligt.

Min mor støttede mig fuldt ud og gjorde alt hun kunne for at jeg skulle få det bedre, men da jeg kom i bedring som 12 årig, fik min elskede mor desværre konstateret kræft.

Ja det var (er uden ord) fuldstændig forfærdeligt!

Som 15 årig mistede jeg hende, efter en lang sej kamp, hun er det bedste menneske jeg nogensinde har mødt. Og nu skulle det vise sig at mit liv virkelig blev noget af en tur!

Jeg søgte i lange nætter efter plejefamilie på google, en som ville tage mig til sig – turde ikke at være alene, og desværre svigtede min familie noget så grusomt.

Jeg endte på krisehjem med unge kriminelle hvor jeg boede et år.

Kommunens holdning var at jeg var for gammel til plejefamilie og jeg blev derfor efter et år på krisehjem tvunget til at flytte for mig selv.

DEREFTER begyndte jeg ellers at ”behandle” min sorg selv – man fandt mig i byen torsdag, fredag, lørdag sejlende rundt i en rus af alkohol og stoffer – samtidigt røg jeg ind i en kæmpe depression og var så utrolig ensom og ligeglad med mig selv, og mit liv.

image16

Jeg ville faktisk ikke have noget imod hvis der skete mig noget der.

Så begyndte jeg at overspise og kunne intet job holde. Jeg var på daværende tidspunkt receptionist elev på hotel scandic og jeg stod for 90% af sygefraværet på hotellet, det siger lidt.

Aflyste aftaler og ville kun ud når det stod på en lækker cocktail af alkohol, stoffer og antidepressiv medicin, der forårsagede at jeg kom midlertidigt væk fra min smerte og mine problemer, sandheden er at jeg ikke havde nogen som tog sig af mig – og at vågne op ved siden af en fremmede næste morgen var ganske normalt.

Havde endda nogen efter mig på et tidspunkt fordi jeg skyldte penge for stoffer, det var virkelig galt.

At køre bil påvirket, at skære i mig selv, og at bestille pizza dagligt for 4-500 kr for så at ligge alene derhjemme og overspise til det føltes som knive i maven, holde pauese, og så spise videre – var herefter livet for mig.

Kom endda i gæld til pizzariaet fordi jeg ville have SÅ store mængder af mad men ingen penge at spise for.

image8

Aldrig om jeg havde troet det kunne ændre sig.

For 2 år siden havde jeg fået nok. Jeg havde givet op og levet et liv jeg ved min mor ville være så ked af at jeg bød mig selv.

Jeg følte mig som et kæmpe nul, var intet værd, havde ingen mål i livet, ingen glæde, ingen mennesker der elskede mig, men nu måtte jeg kæmpe, tage skeen i hånden og kæmpe for Sofia, for den jeg gerne ville være, kæmpe for min mor og for mig.

Jeg ville gøre noget for at ændre min situation, og gik det ikke jamen så ville jeg i hvert fald vide at jeg havde prøvet.

Her startede Sofia’s kamp.

Jeg begyndte at lave en masse forskning i min hjerne.

Hvad var det der gjorde at jeg var så ulykkelig, hvad gjorde at jeg ikke var noget værd, hvad gjorde at jeg skammede mig når jeg gik på gaden, alt jeg selv havde mulighed for at gøre noget ved skulle der kigges på inden det var for sent.

Forkert mad og søde sager styrede mit liv, dulmede min smerte for herefter at forstørre den. Den var min bedste ven, min værste fjende, min trøst, min ulykke, min glæde og min sorg.

Jeg begyndte at gå lange ture, og tænke over alt hvad jeg spiste, at indtage mindre end jeg forbrændte og i starten startede jeg om morgenen og faldt i om aftenen, den kender vi vidst alle sammen.

Men jo mere jeg tænkte over mine ønsker, mine tilvalg og mine drømme her i livet – jo mere kunne jeg holde fokus, mere træning, mindre ædeflip, og SÅ begyndte jeg at se resultater.

Undervejs fik jeg ideen om at oprette min facebookside Sofia’s kamp fra 120-60 kg og folk strømmede til.

I starten havde jeg så meget angst og fordomme overfor mig selv – hvorfor skulle folk dog gide at følge med i mit liv, men kunne jeg hjælpe/motivere eller inspirere bare 1 person som sad i et sort hul ville jeg være så hjertens glad.

Den anerkendelse jeg i så mange år har hungret efter, fik jeg af mine følgere, den ros, omsorg og kærlighed de strømmede til med fordi jeg gav dem så meget var helt unik.

Dagen i dag har jeg over 30.000 følgere. De er så vidunderlige, giver mig gaver, søde beskeder, stopper mig dagligt på gaden for at takke for den jeg er og det jeg gør, ja det er god karma hele vejen rundt.

Jeg håber i alle vil nyde godt af at jeg nu udvider til bloggen her, og det vil være med alt om mig lige fra min vægttabsverden, til mit arbejde som kostvejleder, til træning, opskrifter, selvudvikling, anbefalinger, foredrag, og meget meget mere.

image3

Jeg tager ikke mig selv højtideligt og har været igennem for meget til at gå i små sko, jeg bliver hurtigt meget taknemmelig og så siger jeg rigtig meget med et glimt i øjet.

Dem der har fulgt mig på facebook siger ofte at de elsker min humor så det er jo noget af et held, for jeg elsker den også :D

Pga mine følgere har jeg fundet ud af at jeg vil bruge resten af mit liv på at hjælpe andre, gøre en forskel, være et forbillede for dem som har det svært, bringe smil på læben og god energi ind i folks liv, holde en masse foredrag, skrive nogle bøger, og så har jeg undervejs i min process også uddannet mig til kostvejleder.

Jeg er dybt taknemmelig for at min historie kan være med til at hjælpe andre, og med disse ord vil jeg takke DIG for at du følger med.

Hvor der er vilje er der vej, velkommen til og tak fordi du tog dig tiden til at få et indblik i min historie.

Bedste hilsener fra Sofia Saidana. <3

image1

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

9 COMMENTS

  • okr

    If you are going for finest contents like I do, just go to see this website every day because it offers quality contents, thanks

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg kom herind, på din blog, på din “om”-side. Men nu er jeg her…

    Hold da kæft en historie! Meget rørende, og jeg synes virkelig du er en sej kvinde! Bliv ved at være dig <3

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Hvis du vil læse mere om mig kan du få det helt fra start af med “min historie” lige her. Jeg fik lyst til at tage afsted mod Aarhus og se mine bedste venner men der er også lidt langt i […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Sofia ❤️
    Jeg kan ikke lade være med at komme med et, måske upassende, spørgsmål.
    Du skrev at dine forældre blev skilt, da du var lille.. Snakker du ikke med din far længere?❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sofia.
    Super god blog, kender mange af de ting du skriver om, er selv overspiser, men er fedmeopereret så kan ikke overspise mere. Er så selvskadende på andre måder.
    Jeg var hovedperson i den udsendelse der hedder pov, i det afsnit der handlede om overspisning. Super god blog
    Knus Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Sofia, kære fremmede kvinde. Jeg har læst din blog både på Facebook og her og du er meget inspirerende for mig. Så jeg nu tør tage mit spring ud i mit liv, hvor jeg vil mærke smerte i stedet for at overspise mig væk fra den. Tak for du skriver! Jeg ønsker dig det bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg holder utrolig meget af dig din skønne skønne kvinde. Det er din tur til at lænne dig tilbage og modtage kærlighed.. Jeg har kendt dig kort, men er vildt stolt af sådan en fantastisk dejlig, smuk og skøn kvinde overleveret det turbulente liv. Du bare så sej!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofia Saidana

      Du er bare den bedste Habiba. TAK for dig, virkelig og tak fordi du tog dig tid til at læse det. One love honey :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Velkommen til min blog - Min historie