Tømte køleskabet og fik øjnene op for SELLERI.

I AFTEN SIDDER MIN MISBRUGS’NÅL HALVT INDE I ARMEN!

Jeg hedder Sofia Saidana og jeg er en erfaren misbruger…..

Ikke den misbruger du måske normaltvis kender…

Ikke den misbruger der ofte snakker højt om det – men jeg er MADMISBRUGER!

I STOR grad!

Inde bag smilet gemmer der sig tusindvis af mørke tanker…

Jeg har til dags dato tabt mig 55 kg, og det har været den vildeste kamp man kan udsætte en person for. På godt og ondt. Mest ondt vil jeg sige…

I mange år har jeg dulmet de ting i livet som gjorde ondt med mad.

Men ikke bare mad, madORGIER!

Vi snakker familiepizzaer, flere bøtter Ben&Jerry ad gangen, har bildt folk ind at jeg skulle holde fødselsdag og derfor skulle have kasser med min store craving nemlig donuts fra 7-eleven. Har brugt mange nætter med at besøge 5-6 forskellige 7-elevens fordi jeg ikke turde købe det hele et sted. Så kunne jeg nå at proppe mig med kagerne i tasken inden jeg nåede til næste butik. Har haft sportstaske med mig under armen så jeg vidste jeg hurtigt kunne gemme alt det forbudte indtil jeg kom hjem og kunne drukne mine følelser i møget!

Har været i flere forhold hvor de ikke vidste hvad der foregik fordi jeg var så flov over mig selv. Turde ikke tale højt om det!

Jeg har snydt, løjet, og bedraget overfor en masse mennesker, når jeg stod i situationer uden penge FORDI jeg havde brugt alle mine penge på mad. Misbrugt folk der ville hjælpe mig med at betale mine regninger!

Jeg har desperat solgt mine ting, som tasker, sko osv for at få penge til MAD!

Tanken om at vi spiser for at LEVE, og ikke lever for at spise – har været mig fjern i mange år, jeg ville bare have mit drug.!

Ingen tvivl om at jeg er nået langt, det er jeg – selvom det kan være så ufatteligt svært at anerkende sig selv for det, og tage imod det når andre siger det. Det har jeg virkelig svært ved.

Idag har været en forfærdelig dag, hvor trangen til at overspise og ‘passe på mig selv’ i form af mad har banket så grufuldt på døren. Vi kan altid med vores fornuft fortælle hvorfor det hverken fungerer som omsorg eller kærlighed når jeg fylder min krop med 400,- kroners fakta flip i form af mazarintærte og vaffelis, chokoladekiks, tofifee, og Chips. Og ja vi skal have lov en gang imellem, ingen tvivl om det, men når man er i en position hvor man ikke bare nyder et stykke kage men ender med kæmpe mængder er det vigtigt at understrege at der er STOr forskel på NYDELSE og på OVERSPISNING.

Det ene er noget du oprigtig gør med kærlighed og varme overfor dig selv, det andet er en misbrugskrig du kører som hverken gavner din psyke, din krop, dine organer eller dit selvværd. Det skal stoppes!

Men hvor kommer alt dette fra. Det er et kæmpe misbrug som ødelægger mig noget så grusomt… Samtidigt lærer det mig godt nok en masse som jeg elsker at kunne give videre til jer.

Dette MADMISBRUG, har været min trøst, min flugt, og min omsorg for mig selv i mange år. Min bedste ven.

Idag spurgte min veninde mig hvordan det føles når jeg kan mærke at misbrugeren i mig gerne vil have frit løb og gå amok. For den ligger altid på lur.

Mit svar var: Det føles lidt hen ad på samme måde som det gør når jeg har angst, min mave føles som et stort hul der gerne vil fyldes, det føles som et kæmpe tomrum, et stort sort hul – der skriger efter kærlighed, og det bliver kun fyldt hvis jeg går amok i mad. Den følelse det giver i maven er som 1000 sommerfugle der flakker rundt og giver en sindssyg uro i maven. Den følelse kommer også ofte når jeg skal sove, derfor spiller mine ædeflip sig oftest ud om aftenen hvis og når det sker.

Det at være MADMISBRUGER kan sammenlignes fuldstændig som at være afhængig af stoffer, hvilket jeg også har været, som at være afhængig af alkohol, eller cigaretter.

Man vil så gerne have det FIX. NUUUUU! Jamen baaaaaare lige idag….. Ooooooog det siger man så lige til sig selv hver dag og pludselig vejer man 7 kg mere på en uge. Ja det er sket før. Mange gange!

Det føles som at have en MISBRUGS’NÅL halvt inde i armen KONSTANT!

Det er ulideligt! Man vil så gerne men skal konstant overbevise sig selv om alle de mange fornuftige grunde der gør at man ikke skal. En sætning som ‘Det er også synd for mig, jeg må gerne lige idag’ kan man lynhurtigt vende til en undskyldning for at overspise dagligt!

Sådan skal mit klaver ikke spille! Jeg ransager min hjerne på højtryk pt, mad skal ikke styre mig! De ting jeg har været igennem skal IKKE og jeg gentager IKKE definere mit forhold til mad, til mig selv, til min krop!

Jeg vinder denne kamp!

Og jeg vil ikke acceptere at have denne klamme følelse i min krop hver dag!

En ting er de dage som jeg modstår den, HuRRa det er fedt!

Men det er ulideligt og opslidende at gå rundt med det tomrum og den følelse af at stå på en vippe hele tiden, skal man springe ud over og lade sig sive ind i sukkerrusen bare liiiiige idag og få lyst til at græde, slå sig selv halvt ihjel og ikke kunne trække vejret efter? Og føle sig som en strandet hval!

Fandme nej!

Hvor der er vilje er der vej!

Min vej er lang, jeg anerkender mig selv for den lange vej jeg indtil videre er gået – prøver ihvertfald på det. Husker på hvor mange der hjælpes ved at jeg så ærligt fortæller om mine tanker, og så ved jeg at jeg er på vej! Jeg vil ikke nøjes, jeg vil ikke give op. For at give op og droppe diæt og bare spise løs, jamen så ved vi jo godt hvad der sker. Jeg tror på at mine tanker, de ting jeg gør for at ændre mine mønstre, min træning med min skønne træner Tahi, og hypnosen jeg er begyndt på vil rykke bjerge for mig, samt selvfølgelig mine skønne følgere og de dejlige mennesker jeg har i mit liv.

I hjælper mig alle sammen hver og en.

Imorgen kan du læse et indlæg om noget nyt jeg vil prøve af i forhold til min overspisning.

Vil du læse mere om mig og min historie kan du læse indlægget “FRA STOFMISBRUGER TIL MADMISBRUGER” lige her, og “MIN HISTORIE” lige her.

Tak fordi du læste med, god aften og rigtig god karma.

VÆR HELTEN I DIT LIV OG TRO PÅ DIG SELV! MED TROEN PÅ DIG SELV OG PÅ AT DU KAN, VIL DU FLYTTE BJERGE!

Kys og kærlighed

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

18 COMMENTS

  • Kirstine

    Hej Sofia. Hvor er det bare et ærligt og rammende indlæg. De følelser som jeg sidder med og har haft svært ved at finde ud af, har du lige beskrevet. Selvom jeg allerede har tabt 23 kg og er kommet langt, så er der stadig nogle ting, som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere og komme videre med. Men det hjælper rigtig meget at vide, hvor langt du er kommet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette trier

    Hej Sofia jeg har læst dit indlæg og jeg kan godt følge dig. Jeg er ca 155 cm høj og er overvægtig. Jeg var bange for at stå på en vægt, i skræk over hvad den stod på. Da jeg var 20 år vejede jeg ca 55 kg. Jeg blev gift da jeg var 23 år, fik 2 dejlige sønner ( hvor jeg tog mange kilo på). Med det var et dårlig ægteskab, så jeg blev skilt i 2001. Men jeg har /havde dårlig selvværd og depressioner, ingen selvtillid. I 2013 fortalte en terapeut at jeg havde bulimi, den hvor man bare spiser\ tøstespiseser. Den 8 januar 2015 var jeg første gang til hypnotisører, for at se om det kan hjælpe mig til at tabe mig og har end til nu tabt mig 18 kg. Jeg går stadigvæk til hypnose og har fået at vide vis jeg forsætter sådan indtil januar 2016, har jeg en chance for at tabe mig ca 52 kg. Jeg fik mig taget sammen til at stå op på en vægt da jeg startede og den viste 126 kg. Jeg bruger mest et cm bånd og måler om maven. Så du er ikke den eneste. Men svært ind imellem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak, tak, tak.
    Du skriver noget som jeg kan relatere til, du sætter ord på det jeg ikke selv tør sige højt.
    Det du ikke er, kan du blive!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vivi juul

    Kære Sofia

    Hold nu op hvor er du bare sej. Jeg er så gigantisk glad på dine vegne at du er kommet så langt.
    Jeg må sige du er min store inspiration lige nu da jeg selv lige er gået igang med et massivt vægt tab. Det er jo ikke bare lige sådan at knipse i fingerne det er fandma hårdt arbejde fra day one af. Det er ikke en kur men er helt liv der skal leves på helt nye måder, en livsstil ændring for altid.
    Og det kan skisma være svært på dage som du beskriver her.
    Hvor er det bare flot af dig. Jeg håber og beder til at det også vil lykkes mig. Og helt bestemt er du min store inspiration, min “muse” så at sige. Jeg ser så meget op til dig. Og har så meget respekt for dig og det du gør jeg kæmper selv kampen min er blot bare lige start så det giver blod på tanden at se hvor langt du er nået i dit liv.
    1000 tak for det.
    De bedste hilsner og alt held og lykke i fremtiden. Du er bare så cool!
    Fra
    Vivi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Hej Sofia.

    Hvad var det der gjorde at du tog kampen op med din vægt og dine indre dæmoner?
    Hvad gav dig det ekstra skub til at komme igang med dit flotte vægttab.
    Du har sikkert fået spørgsmålene før.

    Knus Catharina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du er så sej … Jeg har netop i dag kommet til at give slip – 8 kæmpe skildpadder og en pizza … Jeg er så ked af det! Jeg kan slet ikke få det vendt, har tabt mig knap 50 kg, men er inde i den værste periode og kan bare se mit mad monster æde sig ind på mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Bliv ved og tro på dig selv! Du har klaret det SÅ flot! Jeg kender selv følelsen og det er så grufuldt af have trang til at ÆDE!

    You go Girl! Keep going

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Elsker at følge dig. Du virker som det skønneste menneske og en kæmpe inspiration. Ærlige indlæg hvor ikke alt altid er så lyserødt. Stort knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Beyer Frømming

    Til trods for at jeg ikke kender dig, dog har jeg fulgt med i længere tid. Samt jeg ikke er en der kommenterer på noget.

    Så vil jeg gerne fortælle, hvor ondt i hjerte det gør, når et så rart og kærligt menneske, som du virker til at være, viser sig at have så mange indre dæmoner!

    Du er nok en af de mest inspirende mennesker jeg har fulgt, du giver alt hvad har og er et menneske fyldt med god karma! Og den skal nok komme din vej!!

    Imorgen kan du forhåbentlig sidde og glæde dig over at du kom igennem denne aften, og give dig selv et klap på skulderen for, for det er fanme vigtigt!

    Rigtig god aften fra mig til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Normalt kommentere jeg slet ikke på indlæg, men kan slet ikke lade Være denne gang. Har fulgt dig meget længe, og synes du klare det sindssyg flot.
    Jeg er selv i gang med kost ændring, og 20 kg er røget indtil videre. Alt hvad du skriver i dette indlæg kender jeg alt for godt, og det er simpelthen så opslidende. Det der med at man tænker på mad konstant, og tanken om at skulle leve sådan hele ens liv er slet ikke sjovt.

    Det er en hård kamp at tabe sig, men som madmisbruger er det nærmest umenneskeligt.

    Vil ønske dig al Held og lykke med det hele :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Står selv med “nålen” helt inde i armen. Lever sundt fra 5.00-16.45, og så går jeg ellers krasat. Idag er det chokoladekiks, Bastonge småkager, myslibarer og orangeflager. Igår var det chips. I morgen er det noget andet. Jeg har tabt 40 kilo, taget 27 på igen, tabt 8, taget 3 på igen… Og jeg er milimeter fra at sige fuck it og så bare æde mig ihjel, for jeg kan tydeligvis ikke vinde kampen igen, og har indtil videre ikke fundet alternativtet…

    Jeg synes det er afsindigt flot at du har bekæmpet dine dæmoner, for det er det det er.
    Man tror man trøster sig selv, istedet for gør man alt for at ødelægge kroppen med fedt, sukker, salt og tilsætningsstoffer i uanede mængder! Flot kæmpet!!! De MÅ ikke vinde!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Bak Rosendal

    Jeg tror sgu det er skide godt for dig og måske en lille måde, hvorpå du kan distrahere tankerne, ved at skrive det ned som her, når det er!! Jeg giver dig alverdens krammer og sender dig kæmp-videre hi-fi og en million tanker til din sjæl og helende kærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Bak Rosendal

    Jeg tror sgu det er skide godt for dig og måske en lille måde, hvorpå du kan distrahere tankerne, ved at skrive det ned som her, når det er!! Jeg giver dig alverdens krammer og sender dig kæmp-videre hi-fi og en million tanker til din sjæl og helende kærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh hvor jeg dog kender det kære Sofia. Det sker for mig næsten hver dag. Jeg tør ikke være ærlig, jeg kan ikke sige sandheden om hvor alle pengene forsvinder hen eller forklare hvorfor der kun er altødelæggende og “skønne” ting på båndet. Jeg tænker nogle gange at hvis jeg mødte dig ville du blive flov over mig fordi jeg ikke taber mig mens du gør det. Jeg ved jo godt at sådan er det ikke, men jeg vil på den ene side elske at møde dig og samtidig være bange for hvad du dog ikke tænker om sådan én som mig. Jeg ved du læser dette før de kommer på og jeg håber at du vil gøre mig anonym, da jeg endnu ikke er så langt som dig. Du er sej og du er fantastisk. Jeg ville ønske du var min veninde❤️❤️❤️
    Love til dig du smukke, skønne Sofia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sofia!

    Meget åbent og velskrevet indlæg. Sikke et helvede det må være for dig, men jeg tror på du kan klare det! Hvor der er vilje er der vej som du siger.

    Vil du kigge forbi min blog og mit sidste indlæg?

    Kh Sara

    http://saraeline.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Du er en inspiration! Jeg tror slet ikke du ved hvor meget du gør for andre <3
    Tak fordi du er dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hej Sofia! Nu har jeg fulgt dig den sidste lange tid. Normalt er jeg ikke en som kommenterer indlæg osv, men jeg må simpelthen fortælle dig hvor fantastisk flot det er at du tør dele dine tanker og maddæmoner med os følgere! Det jo helt vildt så sej du er! Du er sådan en man har lyst til at blive veninder med:)
    Keep up the good work!
    Kærlig hilsen Nadia!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik Anton Sarauw

    Flot skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Tømte køleskabet og fik øjnene op for SELLERI.