DEN HELDIGE VINDER AF 2 BILLETTER TIL THE COLOR RUN SØNDAG D. 10 MAJ ER........

Kan du sige SUKKERCHOK! Når ens CHEATDAY aka NYDELSESDAG aka MADMISBRUG går HELT GALT..!!!

11036838_759110120869606_7536033656352375842_n 11244898_759110147536270_8970118319514429891_nIgår var en VILD DAG!

Jeg lærer en masse om min overspisning undervejs i dette vægttab, og nu er jeg jo uddannet kostvejleder – tænk på hvilken ekspert jeg ender ud med at blive :D Jeg kan jo for pokker se det fra ALLEEEEE sider.. Både oppe, under, højre, venstre – der er vidst ingen grænser her :D På godt og ondt!

Nå men…

Nyt projekt jeg læææænge har tænkt på er at jeg vil indføre en ugentlig CHEATDAY…. MEEEEEN i stedet for en cheatday ville jeg kalde det NYDELSESMÅLTID.

Først havde jeg planlagt en nydelsesDAG i stedet for et måltid, men så skulle jeg jo lige prøve det af igår, og kan konstatere at det gik HELT galt. Helt ud i skoven du! Pis også haha, meeeeeeeen i stedet for at sidde og kigge mig tilbage, så vil jeg gøre brug af det jeg plejer at sige, sadl om og rid videre. Du lærer noget HVER gang, det garanterer jeg dig. Og det nytter ikke at se sig tilbage, vi skal alligevel ikke den vej ;) Næh. Vi er nemlig ved at bygge nye veje for os.!

Hvis jeg bare havde sat mig ned og givet op for hver gang det gik galt så ville jeg ikke bare veje 120 kg igen, så ville jeg nok veje det dobbelte! Og det ønsker jeg ikke. Men jeg suger alt den viden og erfaring til mig jeg kan undervejs. Og giver det videre.

Jeg er en fighter, og selvom jeg ikke er i mål og pt kæmper rundt omkring på de 75 – så er jeg meget motiveret men jeg har altså en årlang overspisning der ligger og lurer lige om hjørnet konstant. et vægttab handler ikke kun om hvad vægten siger, men dælme også om det mentale – ISÆR hvis du kommer fra det jeg gør. For hvorfor er det vi har denne trang til at æde os selv fra sans og samling? DET er først der det bliver interessant.

Nu har jeg været på diæt længe. Og jeg har længe holdt mig fra cheatdays fordi jeg var ret sikker på det ville gøre mere skade end gavn. Det er jo alt med måde og er du ikke klar til denne “måde” så giver det ikke rigtig nogen mening. Har eksperimenteret lidt med det før hvor det gik helt galt. Alt jeg gør er for det (meste) velovervejet og der er en mening med det. Og så er det super fedt at kunne fortælle jer om alle de eksperimenter jeg kaster mig ud i, og hvad der virkede for mig og hvad der ikke gjorde.

Navnet cheatday forbinder jeg med at gøre noget der er “forbudt”. Allerede der har jeg mistet tråden, det brydes jeg mig ikke om :D Men det er jo en smagssag. Vi har ikke brug for noget oven i hatten så vi sidder og føler skyld mens vi gør som vi gør – for gør du det så NYD det i det mindste!

Jeg vil virkelig gerne så vidt muligt respektere min krop og hvad jeg gerne vil og selvfølgelig går det galt i ny og næ, men så lær af det og hvad du kan gøre om til næste gang. Nå men jeg ville først indføre en NYDELSESDAG som skal afspejle sig hver gang jeg er blevet vejet, dvs en gang ugentligt. Igår blev jeg vejet og vægten sagde 76, herefter var planen at jeg skulle finde nogle ting som jeg altid har lyst til men normalt ikke spiser pga diæt. Men jeg skal ikke vælge det som “Hvad for en portion er størst” og “hvor meget kan jeg nå at spise” nix! Fra kl 17-22 havde jeg fri og måtte så vælge de ting som jeg bare gerne ville spise, smage på og nyde…

Og det er ikke forbudt, men valgt bevidst. Der kan være noget super godt psykisk i at have sådan en fri aften i forhold til at hvis du dagligt er på diæt men fx som mig lider af overspisning og falder i i ny og næ – så vil du banke dig selv SÅ meget mere i hovedet og kamp-æde HELE dagen! Fremfor at få en planlagt succes oplevelse som du så klarer den ene gang om ugen MED god samvittighed.

Udover det kan kroppen også have super godt af at få et “chok” om du vil, den ene gang om ugen hvor du så indtager flere kalorier end du ellers plejer de andre dage.

Nå men som sagt, igår gik galt hahahaha griner lidt af mig selv mens jeg sidder og skriver dette indlæg. Men jeg lærte af det, og ved nu hvad planen for næste uge er. Så retter man til undervejs. Og det anerkender jeg lige mig selv for, også det med at jeg simpelthen det sidste halve år tør at snakke højere og højere om disse sårbare ting – for det kan dælme være svært. Æren skal i have. Fordi i altid tager så godt imod mine indlæg åbner jeg mere og mere op og bliver tryggede og tryggere, og det er SÅ dejligt!

Min dag igår griner jeg som sagt lidt af, samtidig med det selvfølgelig er mega øv! Det der var planen var at jeg skulle vejes kl 9. Herefter holde mig i skindet hele dagen og så ville Kl 17-22 så være mit “FRIPASS” – meeeeeeen på vej tilbage fra vejning tog jeg da lige på Emmerys, yes yes og købte mig et KANELBRUD! Haps det gik lige i sukkerkanalerne på mig :D

Herefter tog jeg på dejlige Vivaldi som hele tiden havde været planen….. Ehm bare først kl 17 søde Sofia. Ikke :D

Kl. 10 sad jeg på Vivaldi med kanelbrud i maven (I kan godt høre det komiske i det ikke?)

Planen var at kl 17 ville jeg spise deres LÆKRE burger som jeg har haft øjne for i flere mdr, og deres endnu lækrere chokoladekage og varme kakao med flødeskum.

Startede lige i omvendt rækkefølge med kanelbrud, chokoladekage, varm kakao og SÅ en burger der var så lækker at englene sang.

Min veninde skulle komme ind på Vivaldi og hente mig hvorefter vi så skulle en tur på strøget, og jeg siger jer hun væltede af grin da hun kom ind på Vivaldi og så min tilstand.

Fordi jeg ikke har fået så meget sukker i noget tid, blev jeg SUKKERHØJ. Vi snakker en følelse af at være fuld og ikke kunne snakke helt klart haha, min krop har bare tænkt HVAD FOREGÅR DER SOFIAMUS!

Vi fik gået en lang tur og jeg kom mere og mere til mig selv.

Så var det jo at festen skulle stoppe her, for det var faktisk både lækkert, og tilpas til at være nydelse for mig, burger, kage, varm kakao.. og ak ja, et kanelbrud – men det sløjfer vi lige næste gang. ;)

Jeg kommer hjem og tager joggingtøj på og føler mig som en blanding af gravid og strandet hval, og tænker at resten af aftenen skal jeg være sej og bare spise noget let som frugt og nødder for jeg har vidst fået rigeligt allerede.

Efter jeg har sagt den sætning i mit hovede flere gange stod jeg i fakta, og købte….. OSTEPOPS, 4 MAGNUM MANDEL, og 1 RITTER SPORT MED KIKS.

Hjem og køre det ned, indtil jeg til sidst faldt i søvn af udmattelse i kroppen kl 19. Havde faktisk også lovet jer et indlæg igår, meeeeeeeeen så sov jeg til kl 01 og vågnede og kunne så selvfølgelig ikke sove.

Det vilde her er at havde jeg klaret det som jeg skulle fra 17-22 med nydelse og ikke overspisning så ville jeg også have det bedre i den kære mavse idag, det skete ikke men jeg tog fandme til trods for vanvittig ubehag alligevel til træning med min skønne personlige træner Tahi Wilson idag alligevel. På trods af at jeg løb rundt med kage og is i maven, og absolut ikke var oplagt på NOGEN måde. Jeg fortalte også Tahi hvad der var sket.. Men igen der er ikke så meget at gøre ved det, lær af det – sig PYT og så tag dine forbehold fremover.

NU har jeg lavet om i programmet og vil for en periode gøre således, og jeg lover selvfølgelig at holde jer opdateret omrking hvordan det går.

Planen er som følger:

EN gang om ugen (efter vejning) holder jeg min diæt HELE dagen. OG så er der ikke noget cheatday eller nydelsesdag indover MEN ET nydelsesmåltid.

Dvs her snakker vi ikke hele aftenen, for nej den der med måde er jeg ikke klar til, det er enten eller, vi gør jo ikke noget halvt her vel :D

Men når kl bliver 17 kan jeg vælge et hovedmåltid og en dessert! Og det er DET!

Til næste uge har jeg allerede tænkt at jeg nok hopper på Vivaldi burgeren igen – den var SÅÅ god, og så et stykke kage og en varm chokolade.

Og så går jeg hjem og holder mig i skindet resten af aftenen med god samvittighed. Jeg har så hverken gjort noget forbudt, noget for meget eller noget der vil ødelægge alt det jeg har opnået resten af ugen.

Nix, jeg har bare dyppet tåen lidt.. Og så er jeg klar til at fortsætte den gode stil.

Det kan også være at jeg har haft lyst til pizza hele ugen, og så får mig en lækker pizza, og en lille pose bland selv slik.

Jeg skal nok vise jer hvad jeg kaster mig ud i og så siger jeg bare bedre held næste gang hehe.

Der er så meget mere psykisk større chance for succes med dette, fremfor at du går og holder en diæt og konstant har lyst til at spise det du ikke lige kan, for når du så falder i har du haft så meget lyst til det længe at du falder i med et brag! Det er min erfaring, og der er absolut intet galt i at lave sådan en aften her – det skal bare ikke gå amok som igår.

Husk at du er dig, hvad der virker for din nabo virker muligvis ikke hos dig, eller mig for den sags skyld. Og vær for guds skyld ærlig over for dig selv. I sidste ende er det dig du snyder, for ingen kan se at du sidder derhjemme og spiser, men det gør hverken godt for dig eller din krop.

Derfor vil jeg priotere at mit NYDELSESMÅLTID som jeg en gang ugentligt vælger efter hvad jeg har haft lyst til at nyde, ikke skal foregå alene hjemme i mørket. Det skal være ude på en dejlig cafe eller restaurant med folk jeg har det godt med og som støtter mig og min spisning samt process. Og ellers at jeg laver noget lækkert og IKKE vælger et fakta chok.

Tak fordi du læste med, det betyder alverden for mig.

Og sidst men ikke mindst vil jeg bare sige:

Sammenlign ikke din begyndelse med andres midte.

 

 

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

6 COMMENTS

  • Winnie

    Hold da op det var som at læse mine egne tanker de sidste mdr. Vildt. Jeg har tabt 32kg, langsomt på livsstilsændring. Men nu skal jeg finde balancen og der er plads til LIDT mere…. gamle overspiser hjerne svært ved at finde ud af. Spændt på at høre hvordan det er gået dig med dot cheat / winnievonhsn@hotmail.com måltid… kh Winnie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise b

    Jeg kæmper også med overspisning og genkender alt du skriver. Jeg har dog droppet slik og sodavand (dag 246) da jeg følte mig som en ustyrlig misbruger. Det er overraskende befriende. Mit største problem er aftensmaden. Jeg har ikke problemer med at være sulten ellers, men aftensmaden har altid været problemet. Om jeg er mæt til at starte med eller ej, så skal jeg druknes i mad til jeg springer. Men det er rart og bekræftende at læse din blog og har selv tabt mig 14kg. Selvom det er langsomt gør det ikke noget, for der er ikke nogen tidsfrist – det er resten af livet.

    Uddannede du dig til kostvejleder for at hjælpe dig selv? Arbejder du som det? Hvor uddannede du dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise b

    b

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kæmper selv med overspisningen, og jeg har selv (som du tydeligvis også har) gjort mig MANGE tanker om, hvordan jeg kan tackle det hér, samtidig med at jeg forsøger at tabe mig. Jeg har også tænkt som du, at en hel dag med frit slag ville jeg slet ikke kunne styre endnu, men at et måltid måske nærmere var løsningen. Men helt ærligt, så kan jeg bare mærke nede i maven, at jeg ikke er klar til at give slip på min overspisning. Forstået på den måde, at jeg ikke har fundet ud af at trøste mig selv og deale med mine følelser uden mad. Jeg er til gengæld mere end klar til at smide min overvægt!! Derfor har jeg stadig brug for at have en hel dag, hvor jeg må spise hvad jeg vil. Jeg kan ikke kontrollere det nej, men jeg kan samtidig heller ikke give slip på min “terapi” indtil jeg har fundet en anden måde at håndtere det på. Derfor vil jeg høre, hvordan du håndterer de situationer, hvor du bare får lyst til at overspise? Gør du noget? Eller? Jeg ved godt, at du egentlig har skrevet om din overspisning, men jeg selv famler rigtig meget lige i øjeblikket og når jeg bare kan relatere til alt du skriver, så er jeg nødt til at høre dig. Håber du har tid og mulighed for at svare mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Winnie

      Hejsa Hvis du har lyst, så vil jeg gerne gi dig nogle af mine ideer , som måske kan inspirere dig til det sted du er i processen. Kh Winnie kontakt mig feks på min facebook side jeg hedder Winnie Martinus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Ååhhh Sofia,
    Hvor er det fantastisk at du deler ALT med os! Det er så fedt, at du viser den anden, knap så pæne side af din vægttabssrejse. Jeg er vild med det! Bliv ved med det! Nogle gange har man brug for at vide, at man ikke er den eneste den slags sker for! Tak for det og tak for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

DEN HELDIGE VINDER AF 2 BILLETTER TIL THE COLOR RUN SØNDAG D. 10 MAJ ER........