Når juicen er god...

Tag mig som jeg er.. På en god og en dårlig dag. Også min burger..

IMG_7856Foto, hår & makeup af Helen Lucca

Et stort hej til verdens bedste følgere ♥ ♥ ♥

Der er noget som har gået mig på et stykke tid nu, og det vil jeg rigtig gerne fortælle nærmere om… Som mange af jer ved har jeg jo i mange mange år lidt af ekstrem massiv overspisning, jeg kommer fra et liv i helvede, svigt, stofmisbrug, at skære i mig selv og tusind andre ting. Læs evt mere i et af mine mest læste indlæg “Fra stofmisbruger til madmisbruger” her eller “Min historie” her .

Selvom jeg generelt altid virker livsglad, positiv og fuld af energi så husk at jeg så mange gange har sagt at jeg stadig kæmper med en masse. For det gør jeg. Jeg har åbnet mig så voldsomt meget på nærmest alle sociale medier og der skal også gemmes noget til min bog som i iøvrigt snart får nyt om, jeg har nemlig noget at fortælle, men det gemmer vi til et andet indlæg :-)  Det er ofte en forsvarsmekanisme at jeg nærmest ville kunne være ved at dø af indre blødninger og stadig stå og sælge sand i sahara.. Okay måske et lidt drastisk eksempel men jeg har dårlige dage som alle andre, ret ofte faktisk – Og jeg er ikke interesseret i at male glansbilleder af den “Den Perfekte Sofia der bare tabte sig og levede lykkeligt til sit livs ende” Ehm nej, for det er ikke sådan det er når man kommer fra det jeg gør. Jeg hjælper vanvittig mange mennesker som er nede i det sorte hul, som ikke kan se et lys for enden, og som ikke ved hvordan de skal tabe sig, og det er jeg ubeskriveligt taknemmelig for, jeg har stadig svært ved at forstå det men jeg vågner hver morgen med et smil på læben over at mine følgere elsker mig lige præcis for den jeg er, det jeg gør og anerkender mig. Den anerkendelse har jeg manglet fra familie og mange andre i mange mange år. I er som terapi for mig, i har reddet mig! Det har i, for ellers havde jeg givet op for længst! Men ved at jeg sætter ord på tingene nu når jeg skriver så meget som jeg gør til jer, har det virkelig fået mig til at lære mig selv at kende. Når det så er sagt, så har jeg bemærket på det sidste at jeg har fået nogle kommentarer i form af “Jeg troede du var så sund at følge og motiverende, og nu er det ikke andet end is, karamel kaffe og slik du lægger ind, det har været godt at følge dig men tak for denne gang” Og et par stykker mere i den stil. Jeg ved jeg burde være ligeglad men det er jeg ikke, for det trykker på nogle knapper som gør at jeg lige bliver nødt til at sige det her..

HER vil jeg rigtig gerne meget kærligt slå noget HELT fast. Melder du dig ind i min klub på www.sofiasaidana.dk er det en direkte guide til sundhed, vægttab og motivation. Der vil være kostplaner, træningsvideoer samt meget mere hvis du har brug for at blive holdt fast HELE tiden, og den klub er jeg super stolt af. MEN hvis du følger mig, som den person jeg er, nemlig Sofia Saidana, som forandrede sit liv for bare 3 år siden men som stadig kæmper med en masse og som hele tiden udvikler sig, så vil jeg bare sige at du får mig på godt og ondt. For bare nogle år siden lå jeg stadig og dopede mig med piller og skar i mig selv, coke ud af næsen på diverse diskoteker og bilkørsel der lige så godt kunne være endt galt, for jeg var ligeglad, på en måde ønskede jeg det for jeg ville ikke være i live. Det gjorde for ondt. Og det gør stadig ondt til tider. Tro mig, det ville ikke tage mig mere end en uge at fremstå på alle medier som den sundeste sunde yogadyrkende guru der kun levede af selleristænger og grøntsagsbøffer…. Men er det sådan en jeg gerne vil være? Vil jeg gerne “vise” noget jeg ikke er? NEJ! Min side hedder Sofia’s kamp, fordi hele mit liv har været en fucking kamp. Og stadig er det. Jeg er kun lige ved at komme ovenpå og lære at leve. Det har i så mange år været et rent helvede. Og efter min lancering 1 August har jeg været SÅ smadret psykisk fordi jeg har brugt så meget energi på det, og haft mega meget angst for om folk nu ville kunne lide min klub, jeg lærer jo også at elske mig selv og kunne lide den jeg er blevet når jeg i mange år har følt mig som et nul! Ligesom jeg gerne vil vise jer vejen fordi jeg synes i fortjener det bedste! Jeg forstår godt at nogen måske ikke bliver motiveret af at jeg lægger is og kage ind. MEN når i følger mig følger i mit liv. Jeg har aldrig bundet mig for KUN at lægge sunde ting ind. MEN jeg har bundet mig til ærlighed, og det vil jeg altid følge! Det andet er falsk udgivelse af noget jeg ikke er, og faktisk synes jeg selv det er en styrke at jeg tør vise jeg stadig kæmper og lægger noget snasket guf ud – og ja nogle perioder mere end andre. Nu er jeg i aarhus og hygger og nyder livet, fordi jeg har haft brug for det længe. Skal jeg så afholde mig fra at lægge ind hvad jeg laver hvis jeg er på stranden og får is? Eller skal jeg måske finde et gammelt billede frem af sunde snacks og lægge ind i stedet og lades som om det er det jeg spiser? Forleden spiste jeg fx denne lækre satan med min dejlige veninde og tog mig selv i ikke at lægge den ind.

11889642_807949819318969_682388935917905851_n

Nej, sådan vil jeg ikke være, så jeg håber i vil tage mig præcis som jeg er, og husk at det er mit liv i følger, på godt og ondt – i 100% sandhed. Vil i motiveres konstant og ledes og guides så er det helt sikkert min klub jeg hjertens gerne vil byde jer velkommen i, det er jo derfor jeg har lavet den, fordi jeg vil være all in på at hjælpe jer. Og jeg kan ikke vente med at vise jer september indholdet. Men husk jeg er et menneske, og de fleste havde givet op i mine sko.Så før du dømmer mig, så prøv at tænk lidt dybere over hvem jeg er og hvor jeg kommer fra, jeg presser ingen til at følge mig som ikke ønsker det, men jeg er fucking stolt over hvor langt jeg er kommet, og jeg vil ikke holde ting tilbage for ikke at få kritik, jeg har været ærlig hele vejen igennem og det har jeg i sinde at fortsætte med, men selvfølgelig kun hvis det rummes. Så hvis man følger mig vil jeg blive rigtig glad hvis man vil tage mig præcis som jeg er. Ligesom jeg gør med jer hver og en. Vi er ikke perfekt, vi er mennesker der gør det bedste vi kan i dette liv vi er blevet udstyret med.

Tusind tak fordi du læste med, jeg håber du får en dejlig dag, her i Aarhus skinner solen og fuglene kvidrer, det er idyl så det basker. Og virkelig godt for mit sind ♥

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

16 COMMENTS

  • Trine

    Hej Sofia.
    Jeg har aldrig før kommenteret på et blogindlæg, men nu sker det. For du fortjener en kommentar med på vejen. Jeg kender egentlig ikke det her blog univers særlig godt. Men jeg er faldet over din blog og jeg blir helt blæst bagover over din personlighed og din måde at skrive på. Intelligent, reflekterende, sympatisk, dyb, inspirerende og ærlig. Det er svært ikke at holde af dig – selvom jeg overhovedet ikke kender dig. Din personlighed er din “overlevelse”. Meget livsbekræftende læsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ano

    Hej Sofia
    Jeg respekterer din ærlighed meget højt, og selvfølgelig skal man ikke have hug for at nyde en burger eller is. ;D Mit spørgsmål til dig er ikke en kritik af, hvad/hvor meget du spiser, men koncentrerer sig mere om det faktum, at dine indlæg hyppigere og hyppigere handler om “usund” og lækker mad – hvilket jeg elsker -, men det giver et billede af, du ikke er på kur længere, så ER du det eller ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej søde Sofia!

    Du har i princippet intet at frygte – du er i kontakt med dig selv – du er ærlig over for dig selv og så skal alt andet nok gå!
    Dem der kan finde på at kritisere dig har aldrig oplevet hvad du har! Der findes ikke perfekt og hvis de tror det, så fint nok. Men nyd at du er ærlig over for dig selv og kan se dig selv i øjnene!
    Du er en kæmpe inspiration og jeg vil gerne sig tak. Din ærlige måde at være på er netop det der adskiller dig fra alle de andre og netop det der gør at jeg følger dig og ikke alle de andre.
    Mange knus Christina
    P.S. Glæder mig meget til at se hvad du kommer med i klubben 1. sept. :)
    Herhjemme har vi lavet dadelkugler og squat’s :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Du simpelthen så sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Bare klem på med både det gode – det sunde – fristelserne – faldgruberne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Siden hedder jo ikke Sofias sunde liv – men Sofias KAMP – Altså skal folk bare skride hvis de ikke kan lide lugten i bageriet. Det er en KAMP at være sund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sofia

    Jeg synes du fremstår meget ærligt og virkelig, og det har du gjort så længe jeg har fulgt dig.

    Der vil altid være nogen der brokker sig, og falder fra som følgere, thats life.

    Lad dig endelig ikke påvirke af det, for det vil jo potentielt “ødelægge” det ærlige billede af et virkeligt menneske som vi andre sætter stor pris på.

    Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Knudsen

    Hej Sofia.
    Man kan jo diskutere til hudløshed hvad sundhed er. Men i bund og grund er det vel en god start at psyken har det godt. Du virker til at hvile mere i dig selv end du har gjort tidligere, og jeg tror det er vejen frem. Sådan er det i hvert fald for mit eget vedkommende. Man skal huske at stoppe op, så man husker at få dig selv med. Det er det du gør nu. Du har knoklet røven ud af bukserne hele foråret, og har holdt hårdt på det ultra sunde, og det har været en fornøjelse at følge, selvom det næsten tager pusten fra en at læse om alt det perfekte træning og sund mad HELE tiden. SÅ at du nu stopper op og tager en slapper og restituere dit sind, DET SKAl DU BARE HAVE lOV TIL tager hatten af for dig og giver !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila Mathiesen

    Undskyld mig men i min verden er det folk det snakker som de har forstand. De fatter jo ikke hvad det drejer sig om. Livstilsændring. Bliv ved med at motivere mig med dine oplæg på godt og ondt. Jeg er selv i gang og spiser også en god burger. Mit problem er så at det let bliver hverdag for mig at falde tilbage. Mere vil have mere.
    Jeg tager hatten af for dig og bliv endelig ved

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Nielsen

    Hej Sofia.
    Jeg må sige jeg bliver super fristet af dine lækkerier men jeg under dig bestemt dem. Jeg har gennem den sidste tid tænkt på at jeg syntes du virker til at hvile mere i dig selv end jeg har oplevet tidligere. Jeg tror du er kommet ind på den rette hylde nu. Og meget tydeligt at mærke du har det bedre i Århus. Tag springet og flyt derover. 110% støtte fra mig i hvad du gør ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena S

    Godt skrevet Sofia!
    Hvorfor skulle du ikke også lægge et billede af en is ind på siden, hvis det er det du spiser? Hvis du udgav dig for at være super duper ultra sund altid, hvornår skulle du så kunne spise noget usundt? Folk genkender dig jo over alt antager jeg, og man skal da overhoved ikke sidde derhjemme og gemme sig med noget usundt, hvis det er noget usundt man har lyst til at spise… Det er en kamp at lære at balancere en sund livsstil med, at det er helt ok at spise en is nogengange, når man har haft problemer med overspisning. Det værste man kan gøre er at gemme det væk! Flot at du står ved det.
    Kærlig hilsen Elena

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathe

    Kære Sofia
    Alt respekt til dig . Flot af dig at du er kommet ud af dit stof misbrug og at du har tabt dig . Du må
    lære at blæse på hvad andre siger af negative ting . Ved godt det er svært ,folk kan jo ikke se hvordan du har det indvendig og hvad du slås med. Ja du spiser en is og en burger man kan jo ikke leve uden det resten af ens liv . Du gør det jo nok ikke hver dag .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Sådan Sofia ! :)
    P.s synes da jeg har set det billede – måske på din insta eller snap – og jeg tænkte bare mums haha :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Kære søde pige. Jeg har bare en kæmpe trang til at sige at du gør det fantastisk flot og sikke et godt svar du gi’r til dem, (vildt overskudsagtigt) der ikke kan forstå at livet handler om andet end bladselleri og urtete.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lucy Nielsen

    Sødeste Sofia

    Som bulimiker / overspiser kender jeg følelsen af i hvert fald nogle af dine kampe!!!

    Jeg har flere gange, når du har været i Århus, haft lyst til at møde dig. Du virker som en utrolig dejlig pige at kende og jeg har fulgt dig meget fra sidelinjen og nyder det. Nåde på godt og ondt.

    Jeg har selv haft (og har stadig) mine kampe med spiseforstyrrelse, depressioner, min eksmand omkring vores børn osv og hver eneste uge har de sidste 3 år handlet om overlevelse. Jeg nyder derfor at følge dig. Ikke i hvor sund du er, men i hvordan vi kommer igennem de svære dage og at livet trods udfordringer godt kan nydes!

    De, som følger dig med forventninger om at se en kvinde, som aldrig gør eller spiser noget “forkert” har jeg ondt af. For det er netop sådanne personer, som har et helt forkert billede af, at vi som mennesker skal være PERFEKTE! Det skal vi ikke. Selvfølgelig skal vi leve sundt og passe på vores kroppe. Men sundhed er også at nyde livet og en is eller god kop kaffe, hvis det er det, vi har lyst til det.

    ALT MED MÅDE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det er jo lige præcis gennem dig at vi kan se at det godt kan lade sig gøre at tabe sig – selv om man spiser is og fastfood en gang i mellem. Det skal der være plads til – hvis det var selleristænger og broccolibøffer ville det sgu blive for kedeligt.

    Alle kan tabe sig, men de færreste kan holde fast hvis man kun måtte spise broccolibøffer.

    Du ved om nogen hvad der skal til for at komme op på hesten igen, så det er dig velundt at spise burger og is :-)

    Jeg kæmper selv – har hele mit liv været overvægtig men da min søster og mor blev maveopereret for to år siden, sagde jeg til mig selv at nu var det nok – det VIL jeg ikke – jeg havde der en kampvægt på 128 kg!!

    Jeg har nu tabt mig næsten 20 kg. – det er ikke meget på den lange tid, men jeg ved, at det denne gang kommer til at holde fordi jeg ikke forventer nogen mirakler af andre – det er kun mig selv der kan skabe dem!

    God vind Sofia og held og lykke med din nye klub :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Når juicen er god...