At være ved at bryde psykisk sammen…
Nå men øøøøøøh.. Igår spiste jeg en hel kasse donuts. KÆMPE gigantiske lækre DONUTS fra The Donut Shop. I stedet for at drikke mine sorger og frustrationer væk, sniffe dem væk, græde dem væk, bruge alt for mange penge som jeg gjorde før i tiden så åd jeg til min mave krampede… Igen-Desværre (som jeg jo godt vidste) gik mine frustrationer ikke væk af den grund. Det blev egentlig bare værre…
Jeg har det svært… Jeg har det MEGET svært… Jeg er ikke glad! Og jeg er så træt af at alle altid tror jeg har det godt fordi jeg er så hamrende god til at sætte en facade på, det er virkelig hårdt!! Men efter alle de svigt er det sådan jeg passer på mig selv, jeg ER en entertainer type og det kan virkelig være svært. Meget svært, for det er ikke noget jeg gør bevidst! Jeg kan ikke vente med at lægge ALLE kort på bordet til mit foredrag til Januar og når sandhederne er ude kan jeg blogge om dem og snakke om dem. Man skal høre det hele på en gang for at forstå det, man skal ikke høre lidt her og lidt der.. Jeg føler mig mere alene end nogensinde efter jeg blev selvstændig. Samtidig har jeg ikke overskud til at se en masse… Så holder mig for mig selv.. Folk var så glade på mine vegne op til lanceringen af Sofias klub.. Jeg var sikker på at det bare ville blive for fedt! Og jeg ville have så meget støtte. Sandheden er… Jeg får angst når folk melder sig ud, derfor står Shah min bedste ven for opsigelserne. Jeg er bange for at gå konkurs. Ikke fordi det er lige om hjørnet og man ved aldrig hvad der sker, men… Ja… De kloge siger at det er normalt at i starten er folk helt vilde for at se hvad man har gang i, og så skal den herefter finde et stabilt leje. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler hele tiden jeg ikke gør det godt nok. Jeg elsker min klub, og til meetupsene spørger jeg altid om der er noget jeg kan gøre bedre og de søde piger siger at jeg skal fortsætte med lige præcis det jeg gør. Jeg sover ikke, jeg spiser ikke godt, jeg tænker konstant, jeg er bange for at det går galt for hvad skal jeg så? Jeg lover jer at det hele vil give mening til Januar når sandheden kommer ud. Jeg kan ikke arbejde som andre mennesker, jeg har aldrig haft flere haters end jeg har nu.. Det er nærmest dagligt nu at folk skal skrive et eller andet ondt til mig hvor jeg bare tænker “seriøst er i helt væk, hvordan fanden kan i tænke sådan om mig, kender i mig ikke?” ! Det er super hårdt når ens brand er en selv og når det bliver personlig kritik..
Mange har kunnet forholde sig til mig.. Og min kamp.. Og efter jeg blev selvstændig tror jeg at det for nogen har været svært for så kæmper jeg jo ikke mere. Men sandheden er, jeg kæmper som aldrig før. Jeg skal ikke sættes på nogen piedestal, jeg er ikke glad, min fortid gør mig skør, og jeg er så bange for hvad fremtiden vil bringe. Når det hele bliver for meget spiser jeg stadig.. Som igår.. 2 kæmpe sandwich og en kasse donuts…
Mine følgere gør mig altid så glad.. Men pt føler jeg som sagt at en del hater, jeg føler at en del har haft svært ved “nåååå hun har givet og givet gratis i 3 år og nu skal man pludselig betale for noget, hvad er nu det” Men heeey. Sandheden er, hvorfor vil jeg gerne gøre noget med business og mine følgere sammen?? Fordi jeg vil bruge ALT min tid på at hjælpe, fordi jeg ikke brænder for noget andet her i livet og FORDI at jeg ikke kan give og give og give mere. Jeg ville aldrig med god samvittighed kunne tage og tage fra jer uden at få noget igen – og vide at jeres batteri snart var brugt. Og så blive sure eller fornærmet når i så faktisk prøvede at få noget igen så i kan leve af det og gøre det endnu mere. Det er ligesom om uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok. Jeg har aldrig haft så mange hadefulde kommentarer, jeg modtager ofte pisse negative mails og jeg er træt. Bare træt… Jeg ved det er sådan det er at være en offentlig person, jeg ved hvad jeg er gået ind til så det behøver i ikke nævne for mig… Men jeg siger også at jeg har svært ved det, fordi jeg ikke bare kan lægge det væk pga min historie.. I er som en familie for mig..
Jeg har ikke den samme gnist mere, og jeg føler mig alene. Ser nærmest ingen mennesker fordi jeg ikke har overskud til at lade som om.. Tit oplever jeg at mennesker ikke har overskud til at være sammen med mig for lang tid af gangen når jeg har det skidt, men når jeg sætter min facade på er det helt anderledes, derfor er jeg også pisse hamrende udmattet når jeg er alene igen fordi jeg har brugt så meget energi på at “lades som om”
Og.. Hvis jeg bare er sjov at følge når jeg er gratis og man kan tage og tage gør det mig faktisk super trist. Det var noget andet hvis jeg sagde “fra imorgen af koster det penge at følge mig ” men min klub er til dem der vil have endnu mere. Og jeg skal lære at jeg ikke altid skal please, jeg kan ikke gøre alle glade og sådan er det. Men hvorfor har jeg så svært ved kritik og det at føle at jeg ikke er god nok, eller at folk er utaknemmelige? FORDI jeg ikke har oplevet andet i mit liv end svigt, svigt, svigt. Jeg vil så gerne hjælpe og være der, men jeg har brug for at få anerkendelse igen – hvem har ikke det ? Jeg synes mange af jer er super søde til at hjælpe mig med at besvare når folk kommer med spørgsmål som “hvad er det på billedet” selvom der er tekst til.. Eller “hvor kan jeg købe den” selvom der er link til. Jeg er meget taknemmelig og tak til jer der hjælper. For lige pt er min energi på ca nul..
Jeg snakkede med en sød følger omkring hvad likes egentlig betød for mig.. Og jeg vil ikke lyve, likes betyder noget. Hvis jeg bloggede i 2 uger uden at folk likede eller anerkendte at de kunne lide det jeg gjorde, så ville jeg stærkt overveje at stoppe..
Jeg personligt liker når jeg vil støtte op om folk, og det synes jeg egentlig er det mindste man kan gøre, men det er min mening for uanset hvor meget vi vil kan vi ikke løbe fra at det betyder noget at folk kan lide det vi gør. Jeg får energi til at blive ved når jeg møder folk der kan lide det jeg gør, det er såre simpelt. Og når folk hater, ikke rigtigt liker længere, og jeg kan se for hvert opslag jeg laver unfollower en del, hvordan kan man så “ikke føle” at man gør noget forkert hvis man er en super super sensitiv sjæl..
Jeg elsker det jeg gør, men frygten holder mig nede og jeg skal lære at håndtere det. Så tror man det er rosenrødt fordi jeg nu er selvstændig vil jeg gerne sige NEJ DET ER IKKE AT ALL! Jeg er smadret, kvæstet, ked af det – Der skal ingenting til før jeg græder, og bliver ked og det er pisse svært at stå med det hele selv. Men har man ikke penge til at betale sig fra ting så er det simpelthen at starte et sted, holde ud, og vide at man gør det bedste man kan uanset hvordan det går… Og læne sig op af dem der så tilbyder deres hjælp selvom de er meget få.
Jeg glæder mig som sagt til at alle sandheder kommer på bordet til Januar. Du vil komme ind under huden på mig som aldrig før, og alle brikker vil falde på plads. Hvis man tror man kender mig nu – så skal man vide at man kun kender 10% – Desværre :( Men mine lidelser kan hjælpe andre, så er de ikke gået til spilde, og det er jeg taknemmelig for..
Havde egentlig bare brug for at komme ud med det her. Jeg møder så meget negativitet konstant at jeg faktisk er ved at blive skingrende skør… For er der noget jeg ikke er god til, er det negativitet, pessimisme, utaknemmelighed og at folk har så pisse travlt med at pege fingre af hinanden her på de sociale medier. Jeg har ikke haft nogen i mange år, mit liv var lort og lagkage indtil jeg begyndte at blogge og stoppe med selvskade, stoffer, og alt det andet shit. Blev dopet med piller hver dag i TRE år så jeg ikke kunne mærke noget og ikke kunne mærke jeg havde det mega skidt HVER dag og bare ville dø. Nu har jeg været medicinfri i 3 år, men til gengæld kan jeg mærke ALT i min krop og ALT der gør ondt og det skal man også håndtere!!! Der er en grænse for hvor meget man kan holde til, og jeg er en fighter, men jeg er samtidig sårbar af H til fordi min fortid har givet mig så mange hug.
Sidder her med kvalme og skriver dette meget ærlige indlæg. Jeg er faktisk rigtig nervøs for at dele det og har lige fået Shah til at læse det igennem, han ved om nogen hvad jeg går igennem og hvor skidt jeg har det da jeg ringer til ham hver dag og han skrev til mig at jeg skulle vise jer det og at vi nok skal klare det.
Ved egentlig ikke hvad mit formål med det er, men jeg tror det er at fortælle jer at jeg stadig er den samme, jeg har ikke forandret mig, og at jeg ikke skal være på nogen piedestal selvom jeg er en smilende “glad” pige som alle altid opfatter mig, så er der så meget mere bag facaden. Jeg har enormt meget brug for at komme væk lige nu men sjovt nok har jeg jo stort set ingen familie jeg lige kan tage til.. En følger skrev for nyligt at jeg var velkommen på færøerne, måske jeg pludselig spontant beslutter at gøre det. Jeg har ondt i maven konstant og trykken for brystet. Jeg savner min mor! Jeg savner en person der kan holde om mig og elske mig ubetinget uanset hvad jeg gør, og bare give mig en masse kærlighed! Jeg blev tvunget til at blive voksen ALT for hurtigt! Jeg er på mange måder stadig et lille barn der ville ønske en plejefamilie tog mig til sig, selvom systemet sagde nej dengang. Alle svigtede, og det er det sværeste for mig at bearbejde.. Tabet af min mor og hele min families svigt!!!!! Igen i år ved jeg ikke hvor jeg skal holde jul, og jeg er bare træt af at stå alene mens alle hygger. Hver gang folk vil være der for mig som et “lad os redde Sofia og være her for hende projekt” ender det altid med de ikke kunne klare mosten og forsvinder igen.. Mit liv i en nøddeskal… Svigt, svigt, svigt!
Jeg vil altid gøre alt hvad jeg kan for at passe godt på dig. Og JEG svigter dig IKKE! Igennem 3 år har jeg været her HVER dag. Og jeg håber også at du vil passe godt på mig, så jeg kan blive ved med at gøre det jeg elsker. Jeg beder ikke tit om særlig meget, men jeg vil gerne bede om at du tager godt imod dette, jeg ligger allerede ned, så føler du for at sige noget dårligt må du egentlig gerne bare unfollowe ♥ Som Shah skrev: Kærlighed er stærkere end had! Og jeg elsker jer der får en masse ud af det jeg gør!
Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat
Hey.. Læste dit opslag forleden i klubben.. Du skal bare vide du er ikke alene. Jeg kæmper sammen med dig! Og ensomhed er ikke godt for en. Er sikker på at du finder en kæreste på et tidspunkt som kan være alt det du har savnet. ))