Følger Fredag » Følte intet for mit barn

Jeg ligger i min seng, gravid 30+2 med min anden søn og føler mig helt forkert i mit eget liv. En tsunami af dårlige tanker skyller ind over mig. “Jeg kan da ikke elske to børn lige højt”, “stakkels dreng inde i maven”, “jeg kan ikke overskue det hele, men det er en forkert følelse”. Benægt benægt benægt. Så længe det varede. For ret hurtigt begyndte min krop, at reagere på min psykiske stress. Jeg oplever kæmpe angstanfald flere gange dagligt og et voldsomt overfald af negative tanker omkring mit moderskab til min ældste søn. Kort og godt blev jeg flået ud af mit liv og stod på sidelinjen og så andre leve videre, som om intet var hændt. Jeg sagde ingenting til nogen. Det var forbudt og jeg frygtede folks reaktion. Jeg havde allermest lyst til at råbe HJÆLP MIG, men smilede og lod som ingenting. Jeg begyndte at blive svimmel i andres nærvær og så det som min mulighed for at finde en undskyldning, for at søge læge.

Lægerne fandt ingen mulige årsager til mine symptomer og jeg blev mere og mere overbevist om at jeg var ved at blive fuldstændig skør i hovedet. Den største angst ramte mig kort efter – Tænk hvis jeg blev sindsyg og gjorde mine børn noget. Jeg spiste ikke, jeg kunne ikke engang græde og jeg havde en frygtelig smerte indeni, som jeg ikke kunne forklare nogen. Jeg fortalte min mand at jeg havde følelsen af, at jeg var ved at gå ned med flaget (mildt sagt), men det var for sent. Da jeg først åbnede op for posen, var jeg så langt i min graviditet, at jeg havde meget få muligheder for at få behandling. Jeg fik nogle psykologtimer, men jeg kunne slet ikke tage noget ind.

3 uger før termin føder jeg min lille søn i en lynfødsel og jeg kan huske min første tanke da veerne begynder “Kom ud lille dreng, du har ikke gode forhold inde i mig”. Da jeg ser min lille søn Noam første gang, får jeg uventet en følelse, der fortæller mig at jeg ved jeg nok skal passe på dette lille væsen. Jeg ser på ham og syntes han er det smukkeste lille menneske, hvilket gør mig glad og rolig. Det er en stakket frist og jeg mærker hurtig min uro og angst igen. Men jeg holder fast i den følelse, jeg fik da jeg så Noam første gang.

Månederne går og jeg starter op på medicinsk behandling, men det har fuldstændig modsatte effekt på mig. Jeg får det værre og bliver deprimeret og manisk. Heldigvis får jeg, grundet min situation som nybagt mor, en akut tid i psykiatrien. Her konkluderer de i løbet af 5 min, at jeg er bipolar og derfor ikke kan tåle medicinen. Behandlingen for bipolar er i manges tilfælde nemlig en livsstilsændring, hvilket jeg jo selvsagt blev tvunget til. Det er jeg hammer taknemmelig for, da jeg har et meget bedre liv nu, end jeg havde inden jeg blev skidt. Hvad jeg så ikke har så nemt ved, er at tilgive og være taknemmelig for, at jeg i et af mine to vigtigste øjeblikke i mit liv, blev nødt til at tage hånd om en sygdom som var så invaliderende. Det forstyrrede billedet komplet og jeg husket min barsel meget svagt og som noget frygteligt.

Den dag idag elsker jeg begge mine børn helt op til stjernerne og tilbage igen. Jeg har styr på min sygdom og den fylder ikke meget i min hverdag. Jeg manglet lige det sidste medicin, så er jeg helt fri. Jeg benytter mig istedet af alternative behandlinger, hvilket har kæmpe effekt og seriøst virker så meget sundere, end psykofarmaka.   

Sofia jeg håber du kan bruge min historie til at inspirere andre, til at reagere på forkerte følelser og ikke lukke sig inde som jeg. Det gør processen så meget længere og intet er forbudt. Erkendelse er kodeordet.

---

Tusind tak for dig og fordi du ville dele din meget ærlige historie med os ♡ Mia har bloggen www.enmorshverdag.dk hvor du kan følge hende.

Man kommer langt med at sætte ord på tingene, stå ved den man, eller den man var uden at dømme, men at se det lærerige i ens historie. Alle ærlige og inspirerende historier på både godt og ondt er hjerteligt velkommen i Følger Fredag, der er ingen grænser, vi elsker inspiration. Læs mere om hvordan du gør lige her.

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat