De kosttilskud jeg bruger under mit vægttab.

ALT OM MIT HÅR, PLEJE, PRODUKTER, STYLING OG UDVIKLING.

Jubiiii har glædet mig helt vildt til dette opslag, jeg vidste det ville tage tid da jeg gerne generelt vil være super grundig i mine opslag, så i får mest muligt ud af dem. Nu er det endelig klar, det har været ret efterspurgt og jeg håber i vil tage jer tiden til at læse det hele igennem.

Først og fremmest har mit hår ligesom min personlighed været igennem en gigantisk udvikling. Som lille havde jeg altid langt hår. Elskede når min mor inden jeg skulle i skole lavede en lang fyldig fransk fletning på mig, som folk altid kommenterede fordi den var så fin, jeg er dog ikke selv så god endnu til franske fletninger, men hey øvelse gør mester siger de kloge jo :D

For ca 5 år siden gjorde jeg noget jeg dagen idag synes var mindre klogt, men der har vi vel alle været (tihi) Jeg stod midt i min krise over hvem jeg var, det var faktisk mens jeg stadig vejede 120 og jeg havde det så skidt. Nå men jeg klippede mit hår pænt kort en spontan dag i Roskilde i en frisør hvor du bare kunne komme ind fra gaden og få tid, så det gjorde jeg da! Fortrød det sådan ca en halv time efter og siden da gjorde jeg alt for at få langt hår igen. Det blev også farvet som bare pokker, har nærmest haft alle farver, og tænkte ikke på hvor meget det ødelagde mit hår, men mere på hvilken farve der skulle være min næste.

Naturkrøller og tykt hår har jeg altid haft, har dog aldrig været hverken glad for tykkelsen fra mine arabiske gener eller mine naturkrøller. Indtil NU. Og det er stort. For ca 1,5 år siden var mit hår så kort som i ser på billedet i venstre hjørne ovenover denne tekst. Det var knapt lige til skuldrene.

Meeeeeeeeen sååååå kom min skønne frisør / bonus storesøster / skønne veninde mig til undsætning. Og der ændrede tingene sig altså gevaldigt. Ingen tvivl om at jeg altid har vidst Helen kunne noget, meeeeeen hun er altså for vild, og NEJ hun har ikke bestukket mig til at sige dette ;) Det kommer direkte fra hjertet.

Helen farver fast mit hår, hun fik min ødelagte afblegede høstak til at blive sund og lækker igen! Vi kæmpede herefter for at få mig væk fra det sorte fordi jeg elsker bare chokofarvet mørkebrunt hår til mig. Det er utrolig tæt på min egen hårfarve men at farve mit hår hos Helen som kun bruger produkter uden giftig kemi, giver det en naturlig choko glans og hvem kan ikke lide det. Kan man ikke have chokolade konstant i munden må det jo blive i håret :D

Helen fik herefter som den eneste lov til at røre mit hår, hun farver det ca hver 4 mdr (bare bunden) og klipper mine spidser ca hver 3 mdr og så fortæller hun mig simpelthen hvordan jeg skal pleje det og jeg lytter og vupti, det er simpelthen så vanvittigt hvor meget det er vokset det sidste år. Selv min tætte veninde Maria spurgte mig forleden om jeg havde fået Extensions sat i (det altså noget af et kompliment)  især når det ikke er tilfældet!
Jeg glatter, krøller det og bruger mine egne krøller (mere om det længere nede) men først skal vi snakke om hvordan jeg plejer mit hår.

Jeg vasker hår 2 gange om ugen. Er du vant til at gøre det dagligt skal du vide at det absolut ikke er sundt og kan udtørre din hovedbund så den begynder at klø, en god tørshampoo er et must især når man træner meget som jeg, så vask 2 gange om ugen først med shampoo, kur og til sidst conditioner. Jeg vasker altid hår hjemme og ikke i fitness dk, så kan jeg tage mig god tid og lade kuren sidde i og virke mens jeg ordner alle de andre ting vi kvinder nu skal fixe i badet ;)

Har været super glad for Born Again serien fra Kevin Murphy. Det var det bedste jeg nogensinde havde prøvet indtil jeg prøvede Argan serien fra Chi. Nu er det min absolutte favorit, jeg mixer Chi og Kevin Murphy.

Vi starter med min tørshampoo, den er populær hos super mange professionelle stylister og frisører, det er Oribe Dry Texture Spray. Den har jeg med i fitness og sprøjter i for fylde og for at fjerne ‘fedtet’ og forny dit hår, og det gør den, selv efter en svedig omgang træning. Så op i en knold eller hestehale og så er den løst! :D 


Vasker som sagt hår 2 gange ugentlig. Min shampoo og conditioner er disse fra Chi’s arganserie som jeg køber hos Helen i hendes salon.  

Når shampooen er i vrider jeg mit hår en smule og tager derefter hårkur i som er Born Again fra Kevin Murphy. Den plejer, fugter og beskytter.


Når kuren har virket ca 10 min skyller jeg den ud og påfører conditioneren fra Chi som jeg herefter vasker ud.

Altid når jeg har vasket håret påfører jeg pleje efterfølgende uanset om jeg skal tørre hår eller lade det lufttørre. Der er jeg helt besat af Argan olien fra Chi som i ser her:

Så har vi vasket og plejet. For det meste lader jeg håret tørre af sig selv da det er sundest men uanset hvad, inden jeg stylet, tørrer whatever påfører jeg altid varmebeskyttelse i form af denne spray fra GHD.  

1. Så er vi klar til styling, lad os lægge ud med det helt naturlige, det er mine naturkrøller. Der starter jeg med olien som nævnt længere oppe, så påfører jeg en klat easyrider krøllevoks creme fra Kevin Murphy og krammer ind i håret. Lige efter krammer jeg denne Full Again (stivelses creme) ind i håret som faktisk i sin tid var et fejlkøb men jeg faldt virkelig for hvordan den former og stiver krøllerne så de ikke ligner en ulden høstak. :) 

 

Her kan i se et billede af mine naturkrøller som jeg skal til at bruge meeeget mere :)  når produkterne er krammet i, bruger jeg min hårtørrer med en difuser på og vender hovedet EHM PÅ hovedet og tørrer det mildt. Ellers kan jeg også godt finde på bare at lave en knold som jeg tager ud en times tid efter og så er der også krøller. Resultatet for mit vedkommende bliver dog pænest og fyldigst ved brug af en difuser. 


2. Så går vi til glat hår. Det gør jeg også en del, men i og med jeg gør så meget ud af at pleje mit hår ser det hverken slidt ud eller andet efter en glatning, bruger også et super godt glattejern fra GHD. Det er bare i med olien, varmebeskyttelse, glatte glatte glatte og så et lille afsluttende finish med olien igen bare i spidserne for at beskytte og give glans.

     

3. Så har vi de krøller jeg nogle gange selv styler, der er 2 forskellige slags. Enten bruger jeg mit krøllejern fra HH Simonsen (To do videoer kan findes på youtube) der er det ligesom et gammeldags crepejern, det er seriøst nemt at lave og jeg er altså ikke en haj til at lave krøller, her kan alle være med. Med dette jern får du et look som dette. Her vil jeg starte med varmebeskyttelses sprayen, herefter style og afslutte med Hårspray (jeg bruger den fra matas) og så lidt olie i spidserne.  

  
4. Og sidste look mulighed af de stylinger jeg gør mig er så et helt spidst og meget nemt (også) krøllejern fra Remington, igen et jern alle kan være med på. Du tager simpelthen en lille tot og svinger op, den skal ikke holdes længe omkring jernet og vupti så er der krøller! Varmebeskyttelse, styling og afsluttende hårspray og lidt olie i spidserne. Her et par looks fra et jern som dette.   


  

  

 

5. (Bonus) Glattejerns krøller er virkelig også fine, dem kan stort set alle mine veninder lave. Men men men mine hænder føler den ikke, og det bliver så grimt når jeg prøver uanset hvor mange videoer jeg har set på youtube :D Til gengæld har jeg fundet ud af at lave fine krøller på en for mig nem måde, så det er jo win win. Disse smukke glattejernskrøller skal i næsten se, dem lavede Helen på mig sidste sommer efter at have lavet ombré hår på mig i hendes salon.  

  

Helen jeg vil gerne give dig en KÆMPE tak med på vejen. Jeg er så glad for alt du gør for mig, ikke bare for mit hår men i min dagligdag hvilken forskel du gør, at jeg altid er velkommen hos dig og at du lærer fra dig og under mig det bedste liv jeg overhovedet kan få. Jeg er SÅ hamrende stolt af din udvikling, du gør det du brænder for, du har opbygget din egen pisse lækre frisør, du har den fedeste stil og hviler i dig selv og den du er. Du har de bedste værdier og jeg nyder hvert et sekund vi bruger sammen. Igen stort tillykke med din nylige beståelse som Makeup artist hos Nicci Welsh Academy.

Og tak for bare at være dig. Du satser og forfølger de ting du drømmer om og det vil jeg altid støtte dig i! Vi skal nemlig ikke nøjes når vi kan meget mere end det. I kan finde Helen her hvor hun dagligt opdaterer og inspirerer omkring hår, beauty og hendes skønne sprudlende personlighed.

Facebook

Instagram

Salon Lucca G

Jeg håber inderligt i kunne bruge dette opslag, har da helt krampe i fingrene nu, men det er så efterspurgt at nu skulle det være.

Shampoo, conditioner, hår olie, og tørshampoo køber jeg i Helens salon Lucca G. Derudover køber jeg Kevin Murphy fra Cocopanda.

Stort knus og tusind tak fordi i følger med.

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

2 COMMENTS

  • Mia Bak Rosendal

    Skøøønt opslag! Hvor vidunderligt dit hår er blevet så smukt, takket være din gode veninde!

    Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

De kosttilskud jeg bruger under mit vægttab.