Status på mit vægttabsmål fra 120-60 kg. Ikke længere Sofia fra Sofia’s kamp

Nu har jeg efterhånden lovet jer denne update en god sum tid, jeg har ikke haft glemt den, jeg har mere udskudt den fordi jeg egentlig ikke helt vidste hvordan jeg skulle formulere mig men nu prøver jeg alligevel. I stressede tider skal man huske at blogindlæg ikke behøver fylde 10.000 sider for at give mening, men at kort også kan være godt og meningsfuldt. Da jeg lavede min facebookside som startede hele “balladen” der var jeg jo begyndt med at tabe mig, men jeg var stadig langt fra mit mål. Helt ærligt så dengang for ca 4 år siden der navngav jeg kun min facebookside Sofia’s kamp fra 120-60 kg fordi jeg var ekstremt uvidende omkring mig selv på det tidspunkt, omkring hvor jeg ville hen, og jeg var udelukkende fokuseret på at det lød godt at sige at man ville halvere halvdelen af sin vægt. Det var dengang. Som tiden gik, og jeg i perioder tabte mig, og i perioder tog på igen, stoppede jeg aldrig håbet. For som jeg altid siger, mit vægttab har været min rejse. En lang rejse som jeg er glad for er endt hvor den er, for jeg kender kun det alt for godt med at man nærmest vil gå igennem ild og vand for at smide det hele på en dag, men sandheden er, selvom jeg selv altid hadede at høre den, at gode ting tager tid.

Der er sku en seriøs mening med at det tager tid at få al den vægt på, og det tager bestemt tid at få den af igen. For et vægttab er jo ikke bare at tage sig sammen og lette røven. Nøj hvor kan jeg blive provokeret når folk siger sådan. Et vægttab handler først og fremmest om at finde ud af hvorfor man er blevet overvægtig, om man rent faktisk vejer for meget eller om det bare er noget man tror man synes fordi maven buler lidt. Jeg har overspist i utallige mængder år, og selvom det altid lykkedes mig at starte godt ud med en hvilken som helst kostplan, jamen så endte jeg jo igen og igen med at æde mig selv halvt ihjel og falde i med et brag fordi jeg udelukkede alle de ting jeg “ikke måtte”

For 2 år siden uddannede jeg mig til kostvejleder, og jeg fik mit første 12 tal i hele mit liv, jeg troede at det eneste jeg ville var at sidde og lave mega gode kostplaner til alle mine skønne følgere som ønskede at tabe sig. Men som tiden gik, kunne jeg godt mærke det at få en kostplan og blive overladt til mig selv og mine spisemønstre var jo enormt svært, så jeg ville så gerne hjælpe og støtte med vægttab på en anden måde, og her kom mit produkt “personlig vejledning” til. Nå men, jo mere jeg prøvede at tabe mig, jo mere gik det faktisk galt, og jeg vil så gerne understrege for jer her, hvor vigtigt det er at lytte til jer selv. Hvis jeg havde givet op hver gang jeg skammede mig og igen igen “faldt i” og folke efterfølgende havde så travlt med at være ovre på min banehalvdel med deres “prøver du nu igen” Ja gu fanden prøver jeg igen, og igen og igen til jeg er der hvor jeg vil være.. God dammit! Så var jeg sku ikke kommet dertil hvor jeg er idag. Jeg har stadig lang vej mentalt, men jeg har aldrig, og jeg mener aldrig haft det bedre i min krop. Og nej jeg ville ikke bare nøjes, og acceptere at jeg ikke kunne, for det kunne jeg! Efter utallige læringer og forsøg! Og det var det hele værd! 

Da jeg for noget tid siden stoppede med konstant at fokusere på hvad vægten sagde, men mere lagde mærke til mit spejlbillede, som i øvrigt også er en svær øvelse, og især lagde mærke til mit tøj, hvornår strammede det på sådan en “føj jeg føler mig som en hval måde” og hvornår blev det løsere på en “jeg føler mig lettere, mere luftig og kan mærke min krop har det gode måde”, så kunne jeg begynde at fornemme mig selv og min krops mønstre mere, samt mine fremskridt. Og stille og roligt indså jeg hvor vigtigt det er, det er faktisk det aller aller vigtigste at arbejde med det mentale for så skal vægttabet jo netop nok komme. Jeg ved du måske ryster på hovedet nu, hiver din kostplan frem fra støvet og tænker, nej nej jeg har ikke råd eller tid til det mentale lige nu, jeg kan godt nr 1500 gang! Og jeg tror på dig! For du kan, og det skal nok komme! I promise! Der er dog bare én ting vi ikke kan løbe fra, og det er vores mønstre, mine spisemønstre kommer 100% fra mit tab af min mor og alle de efterfølgende svigt. Hver gang jeg havde det skidt, eller blev ked ville jeg flytte fokus, og den måde jeg gav mig selv kærlighed, tryghed, min mors favn på og trøst var orgier af mad, vi snakker pizza for 6-700,- dagligt I don’t lie! Måske det ikke lyder helt forfærdeligt slemt når jeg før i tiden fik mine fix fra stoffer og at skære i mig selv, men at æde til ens tarme nærmest skriger i smerte om hjælp, så det føles som knive i maven, er sørme ikke at spøge med.

Så blev det alligevel ikke så kort et indlæg alligevel hehe.. Jeg har fundet ud af jeg ekstremt meget elsker bodypump hold i fitness dk, og dyrker det gladeligt pt 3 gange om ugen hvilket er realistisk og sjovt for mig. Jeg elsker at føle mig stærk, at se fremskridt på min krop, på en stærk og lækker måde (er ikke bodybuildertypen, men mere slank og stærk typen, det lige mig) jeg har også fundet ud af hvor ny en verden det er for mig at spise sundt fordi jeg kan mærke min krop kan lide det, og fordi det ikke er noget jeg skal, fordi jeg skal tabe mig. Men at jeg rent faktisk gør det fordi jeg har lyst, med sund fornuftig kost, uden at udelukke noget.

Jeg spiser hellere søde ting i små mængder når jeg fx er ude, og jeg kan mærke jeg gør det for nydelsens skyld fremfor at vælte mig i mazarin tærter fra mit fakta flip på vej op af trapperne i min opgang, for der er det gamle mønster på spil, og det vil jeg ikke dyrke, jeg fortjener bedre, min krop fortjener bedre. Faktisk øver jeg mig hver dag på så simpel en ting som at lave en lækker kop urtete og sidde og nyde den, mærke varmen i kroppen og smagen af den, for som overspiser glemmer man jo ofte at smage på maden fordi man bare skal fyldes ud.

I og med jeg prøvede at lægge alt min fokus omkring vægt lidt på hylden, mens jeg arbejdede aktivt med det mentale (hvilket jeg stadig gør) blev jeg ofte konfronteret med alle de her vægt spørgsmål. Hvornår vejer du 60 kg? Vil du stadig veje 60 kg? Hvor langt er du fra at veje 60 kg? Osv osv, hvilket jeg sagtens kan forstå da jeg jo selv har “signet up” til det. Jo mere jeg udviklede mig jo mere blev jeg også til Sofia Saidana, med en enorm passion for selvudvikling – Fremfor hende fra Sofia’s kamp fra 120-60 kg, som jeg lidt tog mere og mere afstand fra. For ville jeg overhovedet veje 60 kg når det kom til stykket? Flere har endda sagt når jeg har snakket med dem om det “Ej men hvis du alligevel ikke vil veje 60 kg er du nødt til at komme ned at veje det for at bevise du kan, og så kan du tage på igen” 

Eøh say what? Hell NO. Det ville da være det dummeste ever! Det ville være at gå totalt imod det jeg står for om at gøre det man har det bedst med uanset hvad andre tænker, bare for netop hvad andre skal tænke? Så det kommer ikke til at ske! Heldigvis. Har ikke brug for at bevise noget hvis ikke det er noget jeg selv ønsker. Jeg vejer idag 72,2, det er for vildt! Og jeg tager ikke på mere som en rutchebane, det står faktisk nogenlunde stille pt, eller går nedad, men det er måske 4 mdr siden det sidst gik opad og det er simpelthen så rart fordi jeg kan være i det præcis som jeg har det bedst med. Som tiden gik er det gået op for mig hvor lidt jeg egentlig synes 60 kg er, til mig. Jeg er jo ikke en pige som er bygget åleslank og jeg kan netop godt lide former, og at der er lidt blødt og varmt her og der hehe! Jeg synes former er smukke, men generelt synes jeg så mange kvinder i alle størrelser er smukke, jeg taler kun om mig selv her ♥ Så mit mål pt er egentlig bare at passe på mig selv. Og se det lidt an som tiden går, og så er jeg ihvertfald ret sikker på jeg ikke vil veje under 65 men et sted mellem 65 og 68 kg tror jeg faktisk vil klæde mig godt, det må tiden vise – Som jeg altid selv hadede at få at vide var det ikke vægten der skulle gøre en glad og man tænkte bare “LUK NU RØVEN” Haha, det er lidt komisk at kunne se det fra begge sider, men bund ærligt, så er det følelsen af at have kontrollen, så jeg ikke tager 10 kg på den ene mdr, og kæmper for at tabe dem igen den anden.

Det er følelsen af at kunne tage et par fede jeans på med huller i som jeg kan nu uden at føle mig som en indrullet sprængt okse spegepølse hvor dellerne siver ud af hullerne thihi, det er følelsen af at kigge sig selv i spejlet med og uden tøj på, at kunne hoppe til træning, (hey jeg kan lave burpees, det fandme da lidt vildt) at kunne løbe, mærke jeg er i form, og vide at min krop som er det eneste hus jeg skal bo i resten af mit liv, ikke har taget skade i form af følge sygdomme af de mange mange år jeg behandlede den som en skraldespand. Og jeg er på vej.

Med disse ord, giv aldrig op smukke, husk at finde de ting der forhindrer dig i at nå dertil hvor du gerne vil, og prøv en masse af for at finde ud af hvad der virker for dig. Du falder aldrig bare i. Du lærer noget af alting, så find ud af hvad du kan tage med dig fra hvert bump, så er du allerede godt på vej ♥ Jeg vil i øvrigt elske at se dig til mine sidste planlagte foredrag omkring min ærlige, inspirerende historie lige om hjørnet i Vejle og Næstved 2017, læs mere her og husk, du er lige præcis som du skal være.

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat