Let's go!

Min angst for terror er ekstrem!

img_7476

Min lille fine nipsepung / Her

Hej venner. Så sidder jeg i Paris lufthavn på Starbucks og blogger. Jeg skal simpelthen blive bedre til at holde gang i bloggen. Men en ting ad gangen, det bliver bedre nu når min shop er lanceret kan jeg mærke. En af de ting jeg gerne vil komme lidt ind på idag er det her med den frygt for terror jeg ved der pt ligger i mange af os (naturligvis) og som mange af jer efterhånden nok ved har jeg lidt af ekstreme katastrofe tanker siden jeg var 5 år. Jeg græd mig i søvn hver nat fordi jeg var sikker på min mor ville dø mens jeg sov, eller at jeg ville brænde inde eller at der ville komme jordskælv, det var de ting der indtil jeg ca var 12 fyldte hver aften hos mig. Intet kunne trøste mig uanset hvad folk sagde. Jeg er på mange måder meget følsom når det kommer til det her med angst, frygt for noget.

Jeg kan mærke med det samme når der er noget galt eller noget lugter forkert. Fx havde jeg engang besøg af en følger, vi var ved at samle et klædeskab hos mig. Pludselig udbryder jeg “Her lugter anderledes, der er noget galt” Min følger siger “Nej nej, der er bare nogen der laver mad” Jeg var rædselsslagen og alt i min krop fortalte mig der var noget galt. Og pludselig kom brandvæsenet og det viste sig min underbo var faldet i søvn med en stegepande på fuldt blus med masser af olivenolie på og der var ved at gå ild i det hele. En anden gang vågnede jeg om natten og satte mig op i sengen med et spjæt, jeg vidste noget var galt, og så var der brandvæsen nede på gaden fordi der var gået ild i en skraldespand.

Det kan være godt at være på færde konstant men hold op hvor er det også hårdt og konstant opslidende. Lyde kan forskrække mig, min angst kan male fanden på væggen og det her med katastrofetanker kræver virkelig man kan snakke fornuftigt med sig selv så man ikke bare burer sig inde og gemmer sig væk fra alt det man er nervøs for. Og det må man sige jeg ikke gør. Jeg har altid været bange for terror. Engang fløj jeg slet ikke. Det må man sige der er lavet om på. For jeg nægter nægter nægter at lade min frygt for ting afholde mig fra de ting jeg gerne vil. Og som sagt sidder jeg nu i lufthavnen i Paris, på vej fra Abu Dhabi til Danmark. Jeg synes faktisk det var ret skræmmende at skulle mellemlande i Paris, men det syntes jeg også det var sidste gang da det var tyskland, uanset hvad tror jeg bare ingen af os ønsker at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og jeg er skrækslagen for alt det der sker i verden pt. Nærmest dagligt hører man om det ene og det andet.

Hvis ikke terror, en lastbil som kører ind i folk, er det fly som forsvinder fra radaren, eller som i sidste uge da et fly fra malta blev kapret og ham som gjorde det sagde han havde en håndgranat. Altså.. For pokker det er sygt! Så jeg har virkelig måttet tage en alvorlig snak med mig selv her idag mens jeg sidder i lufthavnen, og faktisk skulle jeg ud af taxfree og checke ind igen og ved i hvad, jeg gik direkte over til security og ind på starbucks på den anden side af ankomsthallen da jeg ankom fra abu dhabi før udelukkende fordi jeg tænker at hvis der skulle ske noget idag jamen så er chancen på den anden side af security hvor man har været igennem check mm nok mere sikker. Kender i de tanker? Jeg ved det lyder skørt, men jeg har jo lidt af angst i mange år og engang holdte jeg mig tilbage fra alt, nu gør jeg det i det mindste også de ting der kan være skræmmende for at nå derhen hvor man gerne vil.

Og jeg vil hellere leve livet og håbe på det bedste fremfor at sidde hjemme og være bange for det bliver jeg vitterligt ikke glad af. Kender du de tanker, og formår du at udfordre dem og ikke lade dig styre af angsten?

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

1 kommentar

  • Gustavo Woltmann

    Jeg tror, vi alle kender til de tanker. Men det er vigtigt at vi ikke lader dem styre vores liv. Så overtager det fuldstændigt.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Let's go!