Hvorfor skal der være plads til det hele?

Er jeg en dårlig veninde fordi jeg spiser slik foran min veninde som prøver at tabe sig?

slik

Hvornår skal man vise hensyn når dem man holder af gerne vil tabe sig og være sunde så vidt muligt? Og hvem skal der egentlig mest vises hensyn til hvis den ene veninde bare har brug for en fredag aften med X-factor og slik, og den anden allermest har brug for sund mad og vindruer samt det at stå tidligt op at træne Lørdag morgen og slik’veninden bare vil sove længe?

Det tror jeg er en situation mange af os kender. Jeg har været på begge sider. Og tillad mig at sige, igår var jeg slik’veninden. Og idag var jeg sove’længe veninden.

Jeg kender det alt for godt det her med, at folk undervejs i mit vægttab ofte prøvede at tage hensyn for at støtte mig, men det var faktisk slet ikke det jeg foretak. Fx hvis man var 2 veninder i fakta og så kommer en sætning fra ens veninde som “Årh jeg har lyst til den her kage” og det første jeg siger er “GØR DET!” Og så kommer den der vanlige med “Nej nej det vil jeg da ikke gøre mod dig” osv osv – Jeg endte simpelthen selvom jeg ved det var kærligt ment med at blive så irriteret over det fordi det jo er MIT og kun MIT ansvar hvis jeg vil tabe mig, være sund, og det er ikke andre der skal tilpasse sig mig, og min situation da det er mit eget valg. Det har jeg altid følt.

Jeg blev faktisk bare enormt stresset og lidt presset af det fordi så ville jeg jo hurtigt blive “DEN VENINDE” som man aldrig kunne være usund med eller spise den kage foran som man havde lyst til.

Jeg blev efter min venindes og min aften igår inspireret til at lave dette indlæg. Jeg tog spontant til Køge for at overnatte og havde bare helt reelt efter en lang hård uge brug for at ligge som en slatten karklud på sofaen, se film og spise masser af slik.. og pizza JA! Min veninde havde bare lyst til at stå 10 min på stepmaskinen og være sund fordi hun er inde i en super god periode.

Det ville jeg selvfølgelig gerne støtte hende i, men er det at støtte at sige det man selv har behov for fra? Eller hvordan griber man sådan en situation an så begge føler de kan gøre det de helst vil? Ved at sætte ord på tingene! For selvom jeg altid har været mega afklaret med at folk skulle gøre lige præcis det de havde brug for uanset hvad jeg selv tog med af mad i min lille to go box, eller hvis de var på besøg, jamen så betyder det ikke at det ville være det samme for min veninde.

Så jeg sagde direkte til hende at jeg ikke ville komme til at være sund idag da det simpelthen ikke var vigtigt for mig, men derimod havde jeg brug for bland selv slik, og sukkerchok :P Og det faldt så uheldigvis lige sammen med denne dag hvor vi begge ville noget vidt forskelligt.

Derfor snakkede vi helt ærligt om det, jeg spurgte hvad hun havde brug for af støtte fra mig, og om hun var okay med det og hvor pisse sejt det faktisk ville være hvis hun holdte sig til sin mad og ikke kastede sig over min. Hun sagde til mig hun gerne ville have at jeg købte det jeg havde lyst til og så sagde jeg til hende jeg sagtens kunne skære igennem og sige NEJ hvis hun pludselig ville springe på min bland selv slik haha. Så sagde hun faktisk noget super fornuftigt! “Sofia, hvis jeg pludselig vælger noget andet er det jo mit eget valg, så siger jeg det” Så tænkte jeg bare “Sådan! og jeg kunne ikke være mere enig” Derfor endte det med at jeg med god samvittighed hentede min pizza og mit slik, og min veninde lavede sin ret og efterfølgende nød en skål vindruer. Vi så film og hyggede, og vupti så stod hun på stepmaskinen også. Og jeg lå så blødt på sofaen :P Jeg er rigtig stolt, og jeg kender den situation alt for godt, jeg fortalte hende også at hun ikke gik glip af en skid haha, og at hun skal huske de søde sager ALDRIG forsvinder.

Ofte føler vi os nærmest klar til at angribe maden fordi det føles som om den kun er der lige idag og vi aldrig får chancen igen. Men den følelse at modstå pizza og slik, få steppet og spist sundt DEN er fandme meget federe, så jeg syntes vi klarede os super godt igennem. Og havde hun faldet i jamen så ville det være hendes ansvar. Selvfølgelig kan dem vi har omkring os støtte os. Men samtidigt ved jeg at min veninde også har det sådan at man ikke skal tilpasse sig medmindre det er fordi man selv har lyst.

Så fordi din veninde er et sted, og du er et andet – Betyder det ikke at i ikke begge kan få det i gerne vil og det i har lyst til. Snak om det, rum hinanden, forventnings afstem, hør hinanden hvad i bedst kan gøre for at støtte og så kommer man bare langt med ærlighed! Og det var rart for os begge bare at være uden at skulle please den ene eller den anden – Især fordi vores behov igår var så vidt forskellige.

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Hvorfor skal der være plads til det hele?