At mærke sig selv.. En tudetur ned af Østerbrogade som Pre-Workout?!
Hej søde mennesker.
Jeg har de sidste par dage simpelthen haft nogle ekstra hårde dage end hvad jeg plejer.
Som en del af jer ved har jeg utrolig mange ar på sjælen, ting der indhenter mig, min hjerne kører altid på højtryk og til tider kan det være svært at administrere.
I takt med min udvikling under mit 2’årige vægttab lærer jeg mere og mere at mærke mig selv, hvor mine grænser går, hvornår jeg skal sige fra, hvornår det føles som om jeg bliver taget for givet og hvornår jeg lige skal slå koldt vand i blodet.
Men det er virkelig ikke nemt at lære at mærke efter hvad der sker i kroppen, og når man så lærer det kommer der også en masse følger af det.
Så skal man jo pludselig tage stilling til tusind ting, sige til og fra og ikke alle er lige forstående over for det.
Før i tiden troede jeg at 100 mennesker var bedre at have i mit liv end 5, men sandheden er at rigtige venner viser sig i de svære tider, når man ikke har noget at give af.
Men derimod når man har brug for dem.
Og jeg vil til enhver tid hellere stå tilbage med 2 mennesker ved min side som var der på godt og ondt end en masse der bare snakkede.
For folk snakker og kun når det virkelig gælder kan du skille fårene fra bukkene.
Jeg er jo meget afhængig af mine veninder da de fungerer som min familie, og derfor er det en ekstra sårbar ting for mig.
At komme fra overspisning, fra at undskylde uden at jeg egentlig havde gjort noget galt, at have en konstant frygt for at folk bliver sure på mig fordi jeg har oplevet så mange svigt efter jeg mistede min mor som 15’årig og på ingen måde har følt mig god nok efterfølgende, ja det viser sig nogle gange mere end andre.
I mandags blev det hele bare en tand for meget, og jeg var på vej til træning med Tahi Wilson, havde jeg fulgt mine gamle mønstre som er at ‘undgå når tingene bliver for meget’ så havde jeg aflyst med ham uden at blinke og skyndt mig hjem i min lejlighed og overspist til den helt store guldmedalje.
Men i stedet græd jeg ud midt på gaden, selvom folk kiggede, en masse tanker fløj gennem mit hovede og ingen og intet skal stå i vejen for at jeg når mit mål, heller ikke mig selv eller det jeg har været igennem.
Og nej løsningen var ikke at gå hjem og spise.
Så jeg gik grædende hen til fitness dk, tørrede øjnene, og selvom folk kiggede var jeg bare så vred og irriteret, ind og klæde om, varme op på crosstraineren og vende mine frustrationer og irritabilitet til en styrke til træning og give den max gas som aldrig før var hvad jeg gjorde, op til en super frisk Tahi som udbrød ‘hvasååååå Sofia er du klaaaaar’ haha EHM (nej!) hvor jeg så måtte sige at vi lige skulle have en snak, og jeg fik herefter også sat ham ind i mine tanker, at jeg var ked og at han gerne måtte lade være at tæske mig alt for voldsomt igennem til træningen idag.
Her grinte han ikke bare og sagde, aaaarh hva, men han mærkede efter som den menneskekender Tahi er at her skulle det faktisk tages seriøst at jeg sagde fra og vi fik en super god træningstime, jeg tog mig et langt bad og tog herefter hjem og slappede af og var god ved mig selv samt rigtig glad for at have brudt et mønster og stadig dukket op til træning selvom det var en møg dag og jeg på ingen måde kunne overskue det.
Ikke den mest effektive time men en hyggelig, stadig givende, men mere rolig time, for det handler ikke altid om tæsk, sved og tårer til man næsten brækker sig, det handler lige så meget om at håndtere det du mærker i din krop, og mærke hvornår du skal sige fra, og så er det det mest givende hvis du har mennesker i dit liv som griber dem og håndterer dem sammen med dig, de er guld værd.
Du fortjener at omgive dig selv med den kærlighed DU vil give til andre, vi skal behandle os selv som vi fortjener, for hvordan kan vi ellers forvente at andre gør det.
Elsk dig selv, så vil andre også hoppe med på vognen, du er din egen lykkesmed, kun du kan sige fra og til og livet er for kort til dårlig karma og dumme mennesker :D
Hav en skøn torsdag derude og tak fordi i læste med.
Sofia ❤️
Den søde Tahi Wilson kan du finde ved at trykke på prikken i øverste billedes hjørne :)
Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i din tankegang, og at have sådanne dage – og så må jeg bare sige at det var MEGA STÆRKT af dig at gennemføre træningen – du er sej ! :)