CHEESEBURGERE I TASKEN, BIG MAC’S I MUNDEN!!!

ÅH hvor jeg dog bare HADER at være overspiser!

Der er absolut ikke EN god ting ved det!

At føle konstant man har brug for at udfylde det ‘tomrum’ man har inde i sig, eller at bedøve sine følelser! Det er uudholdeligt!

Jeg arbejder så meget mentalt med min trang til at spise for meget, for det er på ingen måde et problem at vide hvad jeg skal spise for at tabe mig eller for at holde mig ‘sund’, det der er problemet og gør at det i nogle perioder giver mig den vildeste elevator vægt er jo at jeg har en kæmpe overspiser gemt i blodet når tingene bliver svære eller jeg tænker for meget på min fortid og ting jeg har været igennem.

Idag gik jeg forbi McDonald’s på Østerbro, den som ligger lige ved diskotek park. Og jeg blev simpelthen nødt til at tage et billede til jer.

For bare et halvt år siden kunne jeg slet ikke snakke om min overspisning på samme måde som jeg kan nu.

Jeg synes selv det er et følsomt emne, men jeg ved jeg hjælper mange ved at sige ordene højt, og er man pårørende til en der lider af overspisning får man jo også nyttig info – og generelt er det bare et spændende emne selvom det samtidigt er EHM ret tragisk!

Nå men for et halvt år siden ca var jeg på park med min veninde… Da vi skulle hjem turde jeg ikke sige at jeg gerne ville gå amok på McDonald’s så jeg sagde jeg skulle en anden vej, kun fordi jeg havde brug for McDonald’s i det sekund og da hun var kørt løb jeg ind og fyldte både taske og mund som den vildeste narkoman der skulle have sit drug.

Det var en blanding af lykkerus, en blanding af at hade sig selv og føle sig som den største taber der gik igennem mit hovede da jeg stod med munden fuld, det er ikke første gang og garanteret heller ikke sidste.

Men jeg smiler ved tanken om… At var det imorgen ville jeg for det første håbe at jeg ikke ville på McDonald’s, men skulle det ske – ville jeg ikke tøve et sekund med at sige det højt. Man må tage mig som jeg er, og jeg er igang med en kæmpe mental rejse. Jeg er ikke flov over det på samme måde længere!

For at snakke om det, selvom tingene er rigtig svære gør altså en kæmpe forskel.

Mine veninder ved hvad jeg kæmper med, og jeg har også som alle andre brug for at spise fastfood og slik nogle gange. Men igen som jeg har sagt før er der stor forskel på nydelse og overspisning.

At fylde taske og mund er på ingen måde nydelse, men skulle det ske ville jeg ikke lyve om det, men snakke om min trang til det. Og at det skete. Skridt for skridt lærer du en masse om dig selv og at du stadig er guld værd selvom du propper dig alene hjemme i mørket.!

Husk at selvom det kan være svært at åbne for noget der gør ondt i dig, så hjælper det folk til at forstå din situation, og det gør det så meget nemmere for dig fremfor at leve et liv som skjult misbruger hvilket jeg har gjort i mange år.

Nu skal det være slut, vi tager styringen! Vil du læse mere omkring dette emne kan jeg varmt anbefale mit indlæg ‘Fra stofmisbruger til madmisbruger’ som du kan læse lige her.

Hvor der er vilje er der vej!

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat