Nordic Race // Jeg var ved at græde og stikke af!

Billeder af Jacques Holst // Bit.ly/jholstpics

SÅ er det blevet tid til at jeg som lovet vil fortælle jer ALT om min oplevelse fra Nordic Race, et militær forhindringsløb jeg har takket PÆNT NEJ TAK til at deltage i hele 2 gange. Men men men, jeg er nået så langt i mit liv og i mit vægttab fysisk og psykisk, og jeg nægter at lade min angst og frygt for at fejle eller ikke at kunne, holde mig fra sejre og det at vokse både fysisk og mentalt. Min frygt skal ikke stoppe mig! Jeg sagde for et par mdr siden til min veninde Katrine som har deltaget 2 gange, at jeg ville tage med hende denne gang. Jeg var et sted hvor det kørte med mad og træning og jeg tænkte bare “HELL YEAH” den nakker jeg haha! Ugen op til Nordic Race skete der så det som jo er sket mange gange under mit vægttab, at jeg fik overspist og ikke passet min træning, så da det blev dagen før løbet kunne jeg godt mærke min mekanisme med undskyldinger presse sig på, overvejede utallige gange at aflyse fordi jeg ikke følte min krop ville kunne præstere det jeg gerne ville. Jeg har stået i sådanne situationer før, og ladet mine undskyldninger styre mig, meldt fra – og derefter siddet og følt mig som en kæmpe fiasko så denne gang tog jeg tyren ved hornene, jeg havde også fortalt mine følgere at jeg skulle deltage, jeg havde billetten og lavet aftalen med min veninde. Katrine er godt nok slankere end mig, men hun overbeviste mig gang på gang at jeg er stærkere og i bedre form end hende, også selvom jeg vejer mere end hende – og hun lovede at jeg ville kunne klare det, så jeg tænkte SÅ er det NU. Tanken om at skulle bære min egen vægt, og få hestesko af andre til at komme over de høje vægge osv skræmte mig.

Vi kom derud og der var propfyldt med mennesker. Stemningen var for vild! Red Bull havde taget deres DJ med derud og der var mega god musik og glade mennesker. DOG kunne man også se frygten og nervøsiteten i mange menneskers øjne haha, særligt pigernes! Inden jeg kom ud til løbet tog jeg forbi fitness dk, jeg skulle være HELT sikker på at have energi nok til sådan et løb så jeg fik mega god betjening af receptionisten Markus i fitness dk sydhavnen. Han anbfalede mig 2 forskellige pre workout produkter som jeg fik købt med OG en banan – fik lige nævnt at det ikke ville gøre noget hvis det føltes som om jeg var på stoffer imens haha, den skulle bare have fuld smadder!

Katrine og jeg fik sat vores startnummer på bluserne, fik forberedt os mentalt, jeg fik fortalt hende hver gang hun sagde hun var nervøs at HUN skulle være den voksne nu og snakke mig til ro i og med hun havde prøvet det før. Vi var begge ret nervøs for alt det med vandet der var. Den første forhindring vi skulle igennem kunne man se der hvor vi ventede, der stod også en masse mennesker og heppede. Første forhindring var at du skulle hoppe ned i vand og op igen længere henne, og så løbe op ad en bakke hen til et hegn der var formet som en pyramide som du så herefter kravlede over og ned igen på den anden side, det hegn var ca 4 m højt vil jeg skyde på. Tiden gik, det var tid til vi skulle igang kl 11.15. Jeg havde KVALME, ANGST og trang til at fælde en tåre af frygt. Men nu stod jeg der, klar og det skulle bare overståes så jeg kunne få min sejr. Tror det der skræmte mig mest var at jeg ikke helt vidste hvad jeg gik ind til. Men jeg vidste også at fik jeg en god oplevelse i og med at se at jeg godt kunne som alle andre, så ville jeg gøre det igen og igen og igen. Vi blev sendt afsted med 18 andre, jeg følte mig badass i sekundet og valgte at springe ned i vandet, selvfølgelig sker der det at jeg lander forkert og vælter rundt, ind i dem der var bag ved mig hehe. Jeg formår at få det der søvand i højre øje, så jeg ikke kan se ud af øjet, og min linse er ved at falde ud.. Hvilken start. Løber halvt blind op ad bakken med svuppende sko og kan mærke mit tøj er ved at falde af fordi det blev tungt og vådt, klamrer mig op ad hegnet og når op til toppen, vender rundt og får lavet en forkert bevægelse med hånden (jeg har jo en gammel skade i højre hånd) så det føltes som om jeg får noget revet af led, og vupti så er vi igang. Min linse sætter sig heldigvis rigtigt igen, ellers tror jeg ikke jeg ville kunne gennemføre løbet hvis den var røget ud halvt blind. Vi løber videre og jeg mærker min hånd gør alvorligt ondt, men nu skal vi igennem! Forhindringerne tog fart, der var kettlebells hejsning, høje vægge du skulle op ad uden at der var trin men du fandt ligesom din egen måde at få fat underlige steder og komme over. Jeg mærkede allerede da vi havde været igang 2 min at jeg ELSKEDE DET! Jeg håbede faktisk ikke vi ville blive færdige hurtigt. Det var SÅ fedt! Min yndlings udfordring var den i ser på det første billede, først gik jeg lidt i chok, men vi skulle kravle igennem ret dybt mudder, man gled helt vildt, det var så vanvittig sjovt – med pigtråde over hovedet. Jeg nød hvert et sek, og for hver udfordring jeg gennemførte, jo mere stolt blev jeg! Der var også en stor sø med 3 plader nede i som vi skulle løbe ud på, og med vand imellem hvor man ligesom ikke skulle tøve men løbe over – jeg var simpelthen så pavestolt, jeg er SÅ glad for at jeg gjorde det, og for at jeg gennemførte! Vi skulle også op ad en stejl bakke med sandsække under armen, vi skulle slæbe et tungt dæk og kravle igennem, under og over store grene, arhmen det var så vildt! Man skal virkelig opleve det! Vi skulle gå på line og holde i et torv over hovedet mens vi gik over vand – og så nåede vi til et punkt hvor vi skulle over 3 “vægge” i træk, hvor man hjalp hinanden over – der skulle jeg virkelig tisse, jeg prøvede at presse mig selv til at fortsætte men jeg kunne ikke løbe mellem udfordringerne hvis ikke jeg fik tømt blæren, Katrine holdte vagt og jeg hoppede hurtigt ud i busken hehe, vi var jo i naturen, prøvede dog så vidt muligt ikka at få brændenælder i nummeren :P Vi nåede til et stillads vi skulle kravle op ad, jeg havde mudder og vand i skoene, på tøjet og der var så glat, fik forsigtigt kravlet op og stivnede så da jeg var deroppe fordi jeg på nogle punkter faktisk er højdeskræk! Kan sagtens kravle op men det med at vende rundt når man er oppe og kravle ned har jeg svært ved. Folk var SIMPELTHEN så gode til at heppe og støtte, folk man ikke kendte heppede på mig og råbte at jeg skulle sætte foden lidt til højre osv, de var mega søde!! Virkelig rart! Vi skulle svømme over en ret stor sø, og til sidst kravle op af en rampe lignende ting, så var vi ved mål og jeg råbte til Katrine at jeg ikke ville have det sluttede. Vi skulle sætte os ind i nogle sorte rør lidt ligesom en rutchebane hvor vi landede i mudder igen, som vi kravlede igennem – der var net over os – til slut kom vi ud og ved mållinjen stod der ca 8 wrestlere som vi da lige skulle igennem haha! Jeg fik møvet mig igennem og løb pavestolt ind i målet – herefter fik vi banan, vand og en medalje.

Jeg har ALDRIG prøvet noget lignende! Løbet var 5 km langt med mange flere udfordringer end dem jeg bare lige har nævnt! Jeg er SÅ glad og STOLT over at jeg deltog, både fordi jeg havde overspist hele ugen og slet ikke følte mig tilpas, og fordi jeg fik oplevelsen med Katrine som betyder sindssygt meget for mig, og fordi jeg var totalt ude af min comfort zone, men jeg gjordet det! Jeg trodsede min angst og mine dømmende tanker der var rettet mod mig selv, og jeg gjorde det fandme! Katrine sagde også at hun var helt vildt overrasket over at hun rent faktisk fik mig overtalt. Jeg blev SÅ vild med det at jeg nu har besluttet at deltage i THE SPRINT igen i Aarhus til August, og herefter THE BEACH som er hårdere end SPRINT som kommer i September i København.

Jeg er målløs, glad, stolt – og jeg ønsker at alle skal prøve dette! Man kan ALTID løbe uden om de forhindringer man ikke tør, man bestemmer selv om man vil gå op i tiden, eller bare at gennemføre. Den hurtigste var 30 min om det, Katrine og jeg gjorde det på 1 time og 20 min, for os handlede det bare om at gennemføre og vi knoklede! Næste gang vil vi prøve at gå mere op i at gøre det hurtigt men du styrer fuldstændig selv dagsordenen. Nogle deltog i hold, andre alene og alle hjalp hinanden.

Jeg er solgt, og jeg er mega NORDIC RACE fan. Det er det FEDESTE!

Lad ikke din frygt afgøre hvad du kan og ikke kan!!!!

Tak af hjertet fordi du læste med, og tak for jeres massive støtte op til, under og efter løbet! Tak Katrine min skat for “kærligt” at presse mig ud i dette skønne vanvid ;) Tak til min træner Tahi Wilson for at få mig i form og støtte mig i at jeg ville kunne klare det, og tak til Jacques Holst aka den barfoede fotograf for de fine billeder :D (Ja, han rendte rundt på bare fødder og tog billeder, herre hyggeligt)

Må i få en fantastisk Lørdag!

 

 

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat