Skønt møde.

Min første hypnose, jeg kunne ikke løfte fødderne!

11140036_749646845149267_549986505776216150_nIgår fortalte jeg på facebook siden at jeg var på vej til min første hypnose, der er simpelthen så mange hypnotisører at vælge imellem – og det er super vigtigt for mig at vide at hende/ham jeg nu vælger at betro mig til er både seriøs og erfaren.

Fik for noget tid siden en masse anbefalinger på hypnotisører af mine følgere, og jeg valgte at booke en tid hos Shinhypnose udelukkende fordi jeg kunne se at Mads Aggerholm både har medvirket i tv programmer og at de problematikker han nævner på sin hjemmeside beskriver lige præcis den hjælp jeg havde brug for.

SÅ lad os snakke om hvordan det gik. Jeg kom ind og fik fortalt lidt omkring min historie, mine traumer, mine svigt, min overspisning og at jeg lider af angst.

Mads han virkede så cool og sagde “Det der, det fixer vi” Jeg sagde til ham “Bare gør hvad der skal til, jeg er åben for alt hehe”

Pludselig blev jeg spurgt om jeg var bange for nåle og sagde ehm neeeeej?

Det viser sig han også laver akupunktur og vupti så fik jeg nåle i ørerne og en mellem øjnene som er den nervebane for tankemylder, hvilket jeg også lider af i stor stil.

Så var jeg ellers klar til hypnosen.. Det sjovt for jeg havde forventet at man ville være VÆK når man var i hypnose, så da han pludselig knipsede i fingrene og jeg og mine tanker stadig var til stede tænkte jeg FUCK! Mine dømmende tanker stod i kø og sagde i mit hovede “Du gør det forkert Sofia, det kommer ikke til at hjælpe” Jeg bød tankerne velkommen og prøvede at fokusere på hvad Mads sagde.

Jeg skulle blandt andet bevæge mig ned ad en trappe, trappen til min fortid. Dernede var der nogle forskellige døre, da jeg gik ind ad den første dør og skulle fortælle hvad jeg så sagde jeg at jeg så min mor, meget syg af kræft liggende i en hospitals seng. Jeg var 15 år.

Han spurgte om det var der min angst startede og jeg sagde nej. Jeg skulle herefter gå videre til næste dør. Da jeg åbnede døren så jeg en lille baby, en lille baby i kuvøse med slanger mange steder. Mads spurgte mig hvem det var og om babyen var alene.

Jeg forklarede at babyen var mig, jeg var blevet født meget for tidligt og lå i kuvøse med slanger ud af næsen, min far og min mor var sammen med mig i rummet.

Han sagde så “De to piger du har set, baby Sofia og Sofia på 15 år, er de glade ? Hvad har de brug for, og ville du tænke noget dårligt om dem, kan du sige bare en dårlig ting om dem”?

Hmmm jeg tænkte og sagde nej, de har brug for omsorg og kærlighed. Der er intet ondt i dem og de er bange og utrygge. Mads sagde at hvis jeg snakkede sådan til mine venner som jeg snakker til mig selv ville jeg j ingen venner have tilbage. Meget sandt. Han sagde også at at blive født som baby er det mest stressende man kan blive udsat for, så sker der noget i fødslen kan det selvfølgelig have følger.

Jeg blev herefter bedt om at tage lille baby Sofia op i favnen, og love hende altid at passe på hende – give hende omsorg og kærlighed og så skulle jeg finde et rum hos mig at putte hende ind i og lade hende blive der for evigt.

Jeg så mit hjerte foran mig som jeg lukkede hende ind i, aede på det og lovede hende at hun altid kunne være tryg hos mig.

Herefter skulle jeg tilbage til rummet hvor min mor lå og var meget syg. Her blev det en smule grænseoverskridende – jeg skulle nemlig tilgive og “slippe hende” en ting jeg ved der skal til, en ting jeg gerne vil – og en ting jeg samtidigt pr automatik stritter imod, for jeg vil jo ikke slippe hende! Men jeg ved at jeg hænger fast og jeg ved at jeg ikke får det bedre medmindre jeg begynder at være i nuet og ikke i fortiden.

Mads sagde at jeg inde i mig selv skulle fortælle min mor de ting jeg ikke nåede at fortælle hende inden hun døde. Jeg sagde blandt andet “Mor jeg er så ked af at jeg ikke hjalp dig noget mere, så ked af jeg ikke forstod hvad der var ved at ske” Så ked af hvis jeg har skuffet dig” Undskyld for alting” ” Du er det bedste menneske jeg nogensinde har mødt, og jeg tilgiver dig” “Giv slip mor, det er okay” Puha jeg kunne herefter mærke en tåre trille ned ad min kind.

Mads sagde at hvis angsten bliver fjernet, bliver trangen til at overspise også fjernet – det hele hænger sammen, og der vil ikke være det behov efterfølgende for at “bedøve” mig selv i mad når det hele bliver for meget.

Efter hypnosen blev jeg spurgt da jeg så lidt tvivlende ud “Sidder du og tænker på om du overhovedet har været i hypnose”? Ehm jaer?

Jeg skulle herefter rejse mig op, Mads talte ned, knipsede med fingrene og jeg var så i hypnose igen hvor han sagde at jeg ikke kunne løfte fødderne fra gulvet. Og ved i hvad!!!!! Det kunne jeg IKKE!!! Det var så vild en oplevelse, der var ingen kræfter eller følelser i mine fødder, og herefter vidste jeg at jeg altså var modtagelig for hypnose – jeg tvivlede nemlig på mig selv og om det kunne lade sig gøre.

Det mest interessante er – der var flere episoder i løbet af dagen igår hvor jeg normalt havde mærket angst i maven med det samme, og det mener jeg – jeg kender min krop.

Der har IKKE været en følelse af angst siden igår, og den plejer jeg at mærke MANGE gange om dagen!

Jeg har en tid igen om en uge og jeg er helt ekstatisk og oppe at køre over det, Mads talte til min underbevidsthed og nu, nu er jeg slet ikke det mindste i tvivl om at hypnose vil rykke bjerge for mig! Glæder mig til at fortælle jer mere.

Håber herfra at i får en fantastisk dag og af hjertet tak fordi i følger med.

Stort kys og kærlighed

facebook     instagram     youtube    email  
(Affiliate link) Danish Skin Care saved my skin! I've used it everyday for 4 years now! Find your kit here gorgeous or watch my skincare rutine video here.
437b7ab9d5
   

1 kommentar

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Skønt møde.