Savner jeg at være påvirket af piller?! – Sofia Saidana
♡ ♡ ♡ Så stolt - Så stolt ♡ ♡ ♡

Savner jeg at være påvirket af piller?!

Reklame.IMG_7797

Forestil dig et liv i selvskade, et liv hvor du i 3-4 år fik SÅ mange piller HVER dag at du på ingen måde kunne mærke dig selv… Og du kunne lide det! Når tingene blev for meget eller sorgen for stor, så skar du lidt i dig selv, eller fik en masse piller så du ikke kunne mærke smerten. En sovepille inden sengetid og vupti så vågnede du op med brødklumper i munden fordi du da havde fået blackout imens du overspiste!!!! Tonsvis af psykologhjælp men igenting hjalp.. Så skiftede du mellem piller, stoffer, antidepressivt og vigtigst af alt, altid så meget så du IKKE kunne mærke dig selv.

NÅR… Du har været derude… Og pludselig begynder at forandre dig, tage sunde og fornuftige valg for dig selv, ihvertfald det meste af tiden. Sætter ord på de ting du har været igennem og bruger det som en terapi form.. Så vil der stadig ligge en masse ar på sjælen.. En MASSE! Og det gør der! Og det sidste år har jeg virkelig lært mere og mere at mærke mig selv. Det er SÅ svært og SÅ hårdt!!!! Alle de følelser, alle de signaler mit hovede er et hvirvar og jeg har fandme været prøvet af det sidste år virkelig! Og når det hele bliver rigtig meget og jeg ikke kan bære det, så kan jeg sagtens mærke at jeg kan savne at være så påvirket at jeg ikke kan mærke noget. Ikke fordi jeg handler på det, men den er der. Det er jo der mit misbrug blev overført til et “mad misbrug”.

Det er virkelig ikke lutter lagkage og skræmmende er at jeg er så god til at sætte en facade på så de færreste mennesker ved hvornår det er slemt.. Men det har været det vildeste år. Jeg har opdaget så mange ting, mærket så mange ting – Og jeg er på vej. Vigtigst af alt. Jeg er ved at skide i bukserne over at jeg er selvstændig men ikke har et sikkerhedsnet, samtidigt tror jeg på det her og jeg ved at jeg har stået i mange forfærdelige situationer før. Hvad enten det har været at jeg ikke har haft et sted at bo, at jeg har været i fare fordi jeg har skyldt penge for stoffer, at jeg har været helt ude i hampen, at jeg er vågnet op steder jeg ikke vidste hvor var, at jeg har kørt rundt i bil mega påvirket og været pisse ligeglad, jeg er blevet slået ned, jeg har været indlagt på psykiatrisk, jeg har prøvet det hele.. Og jeg har altid rejst mig igen.. Jeg gider ikke male et glansbillede, uha denne her tykke pige blev selvstændig, tabte sig og så levede hun lykkeligt til sine dages ende hehe.. Nej.. Sådan er mit liv ikke. Mit liv har været en kamp, en kamp hele vejen med angst, ocd, depression, misbrug, at miste mit livs lys (min mor) det har været et heeeelvede!!!! Og livet har det med altid at teste mig… Som en boksepude, jeg rejser mig hver gang. Ligesom når man falder i med mad, og det er det der er det vigtigste. Lær af det, bliv ved, giv ikke op…

 

Jeg kommer igennem. Men at kæmpe alene det er fandme svært!!!!!!!!

Der er så mange ting jeg gerne vil fortælle. Men jeg har lovet mig selv at det skal ud for første gang til mit foredrag og i min bog! Så jeg venter lidt, men til Januar vil jeg få noget af en forløsning så at sige… Og jeg håber vi ses…

 

Lidt af mine aftentanker ♥

Hvis du har et pillemisbrug, har du brug for hjælp. Læs mere her.

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

♡ ♡ ♡ Så stolt - Så stolt ♡ ♡ ♡