Praktikantens hjørne » Min praktik hos Sofia Saidana

Mine tips til at booste dit værd, og dit selvværd NU!

desserts-2

Godaften lækre mennesker!

Jeg syntes simpelthen det var tid til et boost af selvværdet, som vi ind imellem, hvis ikke alt for ofte alle sammen har godt og grundigt brug for.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har kæmpet meget med lavt selvværd og dårlig selvtillid, til tider meget, til tider lidt mindre.

Jeg vil sige at jeg aldrig tror det bliver nemt, men jeg kender efterhånden godt min egen negative tankegang om mig selv samt hvornår den er på spil. Og vi fortjener bare så meget bedre-

For det første vil jeg anbefale at man lærer hvor usikkerheden kommer fra. Fx ved jeg at grunden til jeg ofte kan føle mig til besvær, eller ikke god nok, eller alene er helt naturligt, fordi jeg har oplevet så mange svigt i mit liv. Jeg har rakt ud så mange gange uden at få den rette hjælp og i mange år bare følt mig unormal, fordi hele min barndom bestod af massiv angst og ocd og masser af mobning så selvfølgelig opstår der vanskeligheder senere hen, alt andet ville nærmest være underligt.

Daglige tanker som hjælper mig tænker jeg derfor at dele med jer til inspiration om at du er mere værd end du aner!

1:

Jeg gør mit bedste. Aller bedste. Og så længe jeg gør mit bedste kan jeg ikke gøre mere. Jeg kan ikke please alle, jeg kan ikke være rigtig for alle. Jeg kan ikke få alle til at synes jeg er fantastisk. Men så længe jeg gør mit for at stå ved mig selv, den jeg er og hvad jeg kan lide – Så skal de rette mennesker nok holde ved før eller siden. Hellere 2 af de rigtige end 20 af dem der ikke løfter mig op.

2:

Sammenlign aldrig din begyndelse med andres midte.

Hvad enten det kommer til at have min egen virksomhed, vægttab eller andet. Det er simpelthen så umotiverende hvis det eneste man kan fokusere på er hvor godt det ser ud til at gå for andre, eller hvor meget hende her har tabt sig, og så kigger man ned af sig selv og tænker TABER! Ja jeg er sikker på i ved hvad jeg mener. Vi alle har en historie, en kamp, og vi alle er startet et sted, for længe siden. Et sted, måske igår. Bare husk at så længe du tager skridtet er du på vej. Men du bliver nødt til at se succesen i dine små skridt frem for altid at se hvor du burde være, for så er det virkelig op ad bakke… Længe!

3:

Uanset om andre tvivler på om du kan, så hold dig ikke tilbage. Stil dig ikke tilfreds med at nøjes! For hvad har du at miste? Uanset om andre tror på dig eller ej kære, så hold hovedet højt, og modet oppe, og modbevis dem! Vis dem der tvivlede at du godt kan! Og ikke mindst, vis dig selv det! Dem der tør er allerede nået meget længere end dem ikke turde give det et forsøg.

4:

Du er ikke forkert. For hvad betyder det at være rigtigt? Og hvem skal fortælle dig om du er rigtig eller ej? Hvad er det at være forkert? Er det at veje for meget? Have strækmærker, store lår eller hud der hænger? Er det at være mere rigtig hvis man intet har af det? Det tror jeg vidst ikke lige kammerat! Her er der ingen rigtige og forkerte, og din virkelighed er ikke den samme virkelighed som en andens virkelighed. Du er lige præcis som du skal være! Du er måske ikke hvor du gerne vil være men du ER som du skal være. Og du er helt rigtig! Lad aldrig andre fortælle dig andet, eller træde på dit værd! Hvis ikke du ved hvad du er værd hvordan skal andre så vide det? Og behandle dig efter det? Vis dig selv du fortjener respekt, du fortjener at være god ved dig selv, din krop og din historie. Så skal de andre nok følge efter og behandle dig anderledes, så snart du hæver hovedet og viser du har power og bærer den med stolthed.

5:

Sig nej! At sige nej er nok noget af det sværeste for mange. Det har været en kæmpe udfordring for mig i mange år fordi frygten for om folk blev sure på mig fyldte meget mere end at jeg sagde ja til en masse jeg ikke kunne overskue. Det endte alt for ofte med at så mig selv i situationer hvor jeg hellere ville være hjemme i min trygge zone men havde jeg sagt ja så måtte jeg også tage med.

For 1 års tid siden begyndte jeg at sige mere og mere nej. Ikke for at provokere, eller for at have nej hatten på. Men fordi jeg blev nødt til at priotere at passe på mig selv. Heldigvis forstod de fleste i mit liv det godt. Fx kunne det være at en veninde skulle holde stor fødselsdag og gerne ville have svar fra alle inviterede senest 14 dage før. Men for et følsomt svingende sind som mit, kan det være ulideligt svært at forudsige om jeg kan rumme så mange mennesker 14 dage efter. Så jeg lavede en aftale med hende om at lige nu var det et nej, men hvis jeg måtte springe til på dagen og selvfølgelig ingen forventninger havde om at der stod mad klar til mig mm. Jamen så var det fint. På den måde, efter jeg begyndte at passe mere på mig selv, og blive rummet når jeg gjorde det, endte jeg ikke med at skuffe folk fordi jeg måtte aflyse på dagen – og derudover fik jeg mulighed for at mærke efter om jeg havde lyst eller ej og ikke bare følte mig presset fordi jeg havde sagt ja for længe siden.

Håber i kunne bruge mine tips – Del gerne hvis i har nogen :*

Samlet Danish Skin Care hudplejesæt med 12% rabat

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

ADD A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Praktikantens hjørne » Min praktik hos Sofia Saidana